Nordplus Voksen støtter nordiske og nordisk-baltiske projekter inden for voksnes læring. På et skriveseminar i januar kan du lære, hvordan du udarbejder den bedst mulige ansøgning – og møde andre ansøgere.
På seminaret vil du få
information og vejledning om, hvordan du bedst præsenterer dit
projekt og udfylder online ansøgningsformularen, hvad du skal være
opmærksom på mht. organiseringen af projektet og samarbejdet i det
tværnationale partnerskab samt, hvordan du skal planlægge dit
projekt ift. programmets rammer. Desuden vil deltagerne få mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med hinanden. Arbejdssproget vil være engelsk. Tilbud til voksenoplysere "Skriveseminaret har gennem årene været en stor succes og har medvirket til at genere ansøgninger og nordiske samarbejder til Nordplus Voksen," fortæller Henrik Neiiendam Andersen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som administrerer Nordplus Voksen. |
For førte gange afholdes Nordplus Voksen Skrive-seminar i Vilnius, Litauen. |
"Hidtil har seminaret været afholdt i København - og med en vis
overvægt af danske deltagere. Denne gang flytter vi seminaret til
Vilnius, Litauen - men det er fortsat et tilbud til
voksenlærings-aktører i alle de nordiske/baltiske lande.
Fra dansk side har vi valgt at yde tilskud til de danske deltagere
som bliver optaget på seminaret." oplyser Henrik Neiiendam
Andersen.
Tid: 20. januar 2012 (i god afstand til
den kommende ansøgningsfrist 1. marts 2012)
Sted: Vilnius, Litauen
Deltagelsen er gratis. Danske deltagere kunne
opnå et tilskud på op til 400 euro til dækning af rejse og
ophold.
Ansøgningsfrist:Udskudt til 6. januar 2012