Folkeoplysningen og folkebibliotekerne har uformel læring som spidskompetencer. En konference for folkeoplysere, biblioteksfolk og politikere skal styrke samarbejdet og skabe et bredere spektrum af uformelle læringstilbud til landets borgere.
"Alle borgere har kompetencer, der kan bruges, men ikke alle
finder uproblematisk vej til det formelle uddannelsessystem. Derfor
er der behov for et øget fokus på de uformelle kompetencer og på de
områder, som arbejder med uformel læring."
Sådan skriver DFS og Danmarks Biblioteksforening i indkaldelsen til
en konference i den 28. april i København.
Konferencen retter sig mod aktører fra folkeoplysningen og biblioteksverdenen samt, ikke mindst, de politikere som skal være med til at sikre, at de to områder i praksis kan afprøve og udvikle samarbejdsformer til gavn for borgerne og for samfundet.
Lokale samarbejdsaftaler
Om formålet med konferencen skriver de to organisationer
"Hvad vil sikre det bedst mulige samarbejde fremover? Er det en
kommunal videnspolitik eller er det mere lokale samarbejdsaftaler?
Hvilke tiltag skal gøres fra politisk side, og hvilke skridt skal
områderne tage?
Med konferencen ønsker vi at adressere såvel det politiske niveau
som folkeoplysningen og bibliotekerne. Vi stiller skarpt på, hvad
man kan gøre nationalt, kommunalt og lokalt for at styrke
samarbejdet og dermed skabe bedre uformelle læringstilbud til alle
borgere. Se programmet på den anden side."
Konferencen er skabt i samarbejde med Borgerservice og Biblioteker i Århus, FO Århus, FOF Århus og Folkeoplysningssamvirket, som sammen har været involveret i projektet den kompetente borger.
Tid: 28. april 2011
Sted: Kosmopol lige overfor Nørreport
station.
Pris: 950 kr. plus moms.
Yderligere oplysning og program
Konferencetilskud til lokale
folkeoplysere
DFS giver ekstraordinært tilskud, så op til 20 lokale forenings- og
skolerepræsentanter fra DFS' medlemsorganisationer kan få
refunderet 500 kr. af konferencegebyret.
For at få tilskuddet skal man tilmelde sig som beskrevet og
efterfølgende sende en mail til hhb@dfs.dk og gøre opmærksom på, at
man er tilmeldt og ønsker at søge refusion med angivelse af, hvilke
forening/skole, man repræsenterer, og et kontonummer, pengene skal
udbetales til. (Dette vil dog af praktiske årsager først ske efter
konferencens afholdelse.)
Der ydes max tilskud til én repræsentant pr.
lokalforening/-skole, og først-til-mølle princippet gælder. Du får
dermed straks besked, om du kan opnå refusionen.