Aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke hoppede tirsdag den 27. på hovedet i ’mælkebad’ på Nytorv i København. Det var en del af oplysnings- og protestkampagne om EU’s landbrugsstøtte og dens ødelæggende effekter på fattige bønder i Bangladesh.
|
"Jeg elsker min mælk, men…" Sådan var
budskabet, da 30 aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke tirsdag
den 27. september troppede op på Nytorv i København. Med sig havde de et stort oppusteligt badekar, en hel masse mælk, et kæmpe banner med teksten "I LOVE MY MILK BUT STOP MILKING THE POOR" - og ikke mindst udgaver af rapporten 'Stop milking the poor'. Rapporten og den efterfølgende oplysningskampagne med konference, videoer og gymnasieworkshops har fået støtte fra DFS' Pulje B. |
Unfair dansk konkurrence
Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke viser rapporten, hvordan EU's
landbrugsstøtte giver Arla mulighed for at producere mælkepulver i
Danmark og sælge det til kunstigt lave priser i Bangladesh. Det
skaber unfair konkurrence for lokale bønder, som tvinges til at
sænke deres priser og fastholdes i fattigdom.
Udgivelsen af rapporten var også årsagen til det aktivistiske
opbud på Nytorv.
- Det er ekstremt vigtigt, at vi ikke med fejlplaceret EU-støtte
ødelægger lokale landbrugssektorer i udviklingslande. Det skal
skrives ind med store bogstaver i den ny landsbrugspolitik, som EU
skal vedtage næste år, siger Trine Pertou Mach, der er formand for
MS.
Foto: Laura Nørløv
Nyby