Ny chance for at blive realkompetenceguide

Ny chance for at blive realkompetenceguide

Friday, June 24, 2011

Erfarne folkeoplysere får igen i år chancen for at blive uddannet som frontløber for arbejdet med realkompetence. DFS udbyder et kursus, der giver deltagerne viden og træning i tilrettelægge, gennemføre og evaluere realkompetence-afklaring.

Dorte Fugleberg, underviser og vejleder på Ungdomshøjskolen ved Ribe
Dorte_160
"Jeg har været glad for at arbejde med realkompetenceredskabet. Vi bruger det nu som en integreret del af undervisningen og jeg har uddannet mine kolleger i at fungere som sparringspartnere. De unge på højskolen vil gerne have afklaret deres kompetencer. At få sat ord på det de får ud af at gå på skolen, giver dem en stor selvindsigt. Det er som om de får mod på mere læring og på at komme videre i uddannelsessystemet."

Maria Rosenhjerte, prof. teaterkonsulent for børne- og ungdomsområdet
DATS
"Uddannelsen var med til at skabe en klar forståelse af behovet for, at en landsorganisation som DATS går i gang med at implementere realkompetenceafklaring som en del af vores udviklingsarbejde inden for det frivillige børne- og ungdomsteaterarbejde. Og kompetencetilgangen er nu bl.a. blevet en fast del af DATS´ Lederuddannelse (i børne- og ungdomsteater), hvor vi sætter direkte fokus på teaterarbejdets merværdi og gennemfører en grundig vejledning i brugen af det officielle skema til realkompetencebeskrivelse - og vi har nyudviklet et skema med pædagogisk vejledning, der retter sig mod børns (9-14 år) realkompetenceudviklinger".

 

Gennem flere år har DFS udbudt kurser for realkompetence-guider. Som det fremgår af citaterne her på siden, har deltagerne haft stor glæde og nytte af kurserne. Også for deltagernes skoler og foreninger, kan kurset bidrage til udvikling og give strategiske fordele.

Realkompetence er et politisk højt prioriteret område. Med en lovændring i sommeren 2007 er det nu lovpligtigt at uddannelsesinstitutioner, der tilbyder voksen- og efteruddannelse - fra VUC og AMU til diplom- og masteruddannelser - skal tilbyde realkompetencevurdering. Imidlertid er der en vis træghed og også derfor er vigtigt, at vi i 3. sektor skubber til udviklingen.

En realkompetencevurdering kan resultere i, at det den enkelte har lært uden for uddannelsessystemet anerkendes på lige fod med formel uddannelse. Det er en forudsætning, at man kan levere troværdig og dækkende dokumentation for sine uformelle kompetencer - herunder kompetencer, som man har opnået gennem f.eks. højskoleophold, daghøjskolekurser, foreningsarbejde eller frivilligt arbejde. 

 

  Bjarne Andersen, underviser, AOF Greve
Bjarne_160
"Efter at have gået på uddannelsen har jeg fået konkrete redskaber til at afklare mine deltagere realkompetencer, og jeg kan mærke at afklaringen giver dem et stort personligt løft. Det værdsættende perspektiv, som realkompetencearbejdet rummer, er rigtig vigtigt og jeg har ikke bare kunnet bruge det i mit arbejde, men også i mit privatliv og i mit fritidsliv".

Anton Andersen, underviser og vejleder, Daghøjskolen Sydvestjylland

Anton_160

"Jeg tror på, at realkompetence er vejen frem, det er fremtiden - også selvom det ude på uddannelsesstederne kan virke som om det går lidt langsomt med anerkendelsen af kompetencerne. Uddannelsen har været en øjenåbner for mig og på daghøjskolen har vi gjort realkompetence til et fast element i vores undervisning. Vi har haft mange gode diskussioner om emnet på skolen. Jeg har undervist mine kollegaer i hvordan man kan arbejde med realkompetenceafklaring og dokumentation. Det har været rigtig spændende, synes jeg".