Nu lægges sporene

Der er stor interesse både fra kommunernes side og fra folkeoplysernes. Sådan lyder meldingen fra DFS’ formand og sekretariatsleder i dette interview. De har netop deltaget i fem regionale møder om den folkeoplysningspolitik, som kommunerne arbejder med i øjeblikket.

I øjeblikket er landets kommuner ved at lægge sporene for de kommende års folkeoplysning. Sammen med de folkeoplysende skoler og foreninger udformer kommunalpolitikere og embedsmænd en lokal folkeoplysningspolitik.

Trine Bendix, DFS, taler på informationsmødet i Slagelse. (Foto: Robin Kristiansen)

"Det er en meget vigtig mulighed for aftenskoler og folkeoplysende foreninger for at øve indflydelse på de arbejdsbetingelser, de vil få fremover," siger DFS' formand, Per Paludan Hansen.
"Derfor er det også glædeligt at se, at både kommunalpolitikere, embedsmænd og aftenskolefolk går interesseret til opgaven," siger Trine Bendix, som er sekretariatsleder i DFS, og som deltog i alle fem regionale informationsmøder.

Guide og vejledninger
Det er den nye folkeoplysningslov, der blev vedtaget i juni i år, som pålægger kommunerne at diskutere, udforme og vedtage en folkeoplysningspolitik. Loven fastlægger i overskrifter, hvilke områder den skal behandle, og den pålægger kommunerne at inddrage skoler og foreninger i udformningen.
Som opbakning til dette arbejde gik Idrættens Fællesråd (IF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) samt Fritid & Samfund sammen om at arrangere informationsmøderne.
På møderne præsenterede man både vejledning for arbejdet, som IF, DUF og DFS har udarbejdet i fællesskab. Samtidig fremlagde hver hovedorganisation sine særlige opmærksomhedspunkter.

Før eller efter nytår
På baggrund af de regionale møder plus yderligere møder i forskellige kommuner konkluderer Per Paludan Hansen, at kommunerne i praksis har to forskellige tilgange til arbejdet:
"Nogle kommuner lægger vægt på at være klar til 1. januar, som der står i loven. Her er forvaltningerne i gang med at skrive udkast, der senere vil blive behandlet i kommunens folkeoplysningsudvalg og i kommunalbestyrelsen," fortæller han og fortsætter:
"Andre steder inviterer kommunen til store, åbne møder med en bred dialog om, hvad folkeoplysningspolitikken kan indeholder. Efterfølgende vil embedsmændene opsamle det i et udkast til politikerne. Her forventer man til gengæld at gå ud over nytår, før man er færdig. Det tror jeg ikke, der er noget problem i."

Grib chancen
Både Trine Bendix og Per Paludan Hansen er glade for den interesse, som alle parter viser for arbejdet: "Det er også nu, at aftenskolerne og foreningerne skal holde sig til," understreger Per Paludan Hansen.
"Vores folk skal gå ind i diskussionerne nu med deres egne forslag. På den måde vil de skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for sig selv og ikke mindst åbne for nye arbejdsområder. Den kommunale folkeoplysningspolitik kan blive et stærkt redskab," lyder opfordringen fra DFS' formand, der har konstateret, at forvaltningerne er opmærksomme på alle fem felter, som folkeoplysningspolitikken skal indeholde:
"Jeg har hørt om flere kommuner, der gerne vil indskrive folkeoplysningen i f.eks. arbejdet med sundhed og forebyggelse, siger Per Paludan Hansen.
"Men de står også flere steder tøvende overfor, hvordan de skal gøre. Her er det vigtigt, at vi selv er kreative og spiller ind," siger Trine Bendix.

Brug lokale samråd
"Vi har to vigtige redskaber, som vores folk i kommunerne kan bruge. For det første har vi den guide, som vi har udarbejdet sammen med idræts- og ungdomsorganisationerne. Den tager især fat på de formelle regler og den tekniske tilgang til arbejdet," fortæller Trine Bendix.
"Derudover har vi DFS' egen vejledning til medlemmerne. Her gennemgår vi de elementer, der er vigtige for den folkeoplysende voksenundervisning," tilføjer hun.
Trine Bendix opfordrer aftenskoler, folkeuniversiteter mm. til at bruge de lokale samråd, som bliver etableret i flere og flere kommuner.
"Der er ingen tvivl om, at vi kan øve større indflydelse på folkeoplysningspolitikken, hvis vi taler med én stemme. Det gælder også, når politikken er fastlagt, og arbejdet kører. Med formøder i de lokale samråd kan man også afklare de indbyrdes knaster i egne rækker og undgå at spilde folkeoplysningsudvalgets tid med detaljer," siger hun.

Reel indflydelse i hverdagen
Brugerindflydelsen på kommunernes praksis i hverdagen er et af de områder, som folkeoplysningspolitikken skal definere. 
"Vi skal holde fast i, at loven nu siger, at brugerinddragelsen skal være både formel og reel, og det kan godt blive en udfordring for vores folk i nogle kommuner," siger Per Paludan Hansen.
Ved revisionen i år blev det obligatorisk for kommunerne at etablere udvalg for folkeoplysning, men loven fastlagde ikke præcis, hvilke kompetencer og hvilken sammensætning udvalget skal have, sådan som det var tilfældet med det hidtidige folkeoplysningsudvalg, der til gengæld ikke har været obligatoriske for kommunerne siden strukturreformen. Det har oven i købet vist sig, at det er uklart, om kommunerne skal etablere ét udvalg for hele folkeoplysningsområdet, eller om de må lave forskellige udvalg for aftenskoler, idræt, spejdere, osv.
"I det flertal af kommuner, hvor der eksisterer et folkeoplysningsudvalg i dag, vil jeg opfordre til, at man fortsætter med det udvalg og med samme navn, sammensætning og kompetencer. Det ved jeg også, at man gør mange steder," siger Per Paludan Hansen.
"Hvor de ikke eksisterer, kan man indkalde til valgmøder for at udpege brugerrepræsentationen i udvalget. I den forbindelse vil jeg opfordre til, at man tænker ud over aftenskolerne og også inddrager f.eks. amatørkulturen og lokalradioerne," tilføjer DFS' formand.

Ét udvalg er nok
DFS foretrækker ét udvalg for hele folkeoplysningen: "Sådan tænker man også i næsten alle kommuner," siger Trine Bendix, og Per Paludan Hansen tilføjer:
"På de møder, jeg har deltaget i, er der ingen, der har spurgt til muligheden for at splitte det op i flere udvalg. Det er en ide, som Kommunernes Landsforening har spredt, og det falder desværre i tråd med den ikke særligt konstruktive tilgang, de har haft til kommunal folkeoplysningspolitik og til obligatoriske udvalg," siger han.
Det er ikke nogen hemmelighed, at KL var stærkt imod, at de obligatoriske folkeoplysningsudvalg i sidste øjeblik kom med i loven, og de krævede og fik et ekstra bloktilskud for "besværet" med at udforme en kommunal folkeoplysningspolitik.
"Den modvilje har præget KL's udmeldinger og rådgivning af kommunerne. Det har virket som om, at målet var at give folkeoplysningsudvalgene mindst mulig betydning og folkeoplysningspolitikken færrest mulige konsekvenser," siger Per Paludan Hansen.

Brug udviklingspuljerne
"Jeg har aldrig forstået, hvad det er for udgifter, som kommunerne har med at udforme en folkeoplysningspolitik - bortset fra kaffe og blødt brød til møderne. Men nu har de fået disse penge, og så synes jeg, de skal bruge dem som et startindskud i de udviklingspuljer, som loven også pålægger dem at etablere. Det ved jeg, at man har gjort i flere kommuner," fortæller Per Paludan Hansen.
"Jeg vil opfordre de lokale aftenskole- og foreningsfolk til at gøre en indsats for, at der bliver afsat penge til udviklingspuljen, og at de ikke bliver taget fra det almindelige driftstilskud. Udviklingspuljens midler skal gå til nye typer aktiviteter. Det kan være helt nye og originale tiltag, men man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken for at få penge fra udviklingspuljerne. Det kan også bare være, at man overfører en god ide fra en anden kommuner og iværksætter den i sin egen kommune for første gang," slutter DFS' formand.