På ni år har kommunerne fjernet næsten halvdelen af tilskuddene til folkeoplysningen. Lidt over halvdelen skyldes lovændringen i 2002. Resten har kommunerne klaret på eget initiativ.
Fra 2002 til 2011 har aftenskolerne mistet 46,4 % af den støtte,
de modtager fra kommunerne. I 2002 blev der i alle landets kommuner
brugt 625,9 millioner kr., og i 2011 vil det være 335,6 mio.
kr.
Den første store bid skyldes Folketingets ændring af
tilskudsreglerne, som fik drastiske konsekvenser i 2003.
Men efterfølgende har kommunerne år for år fjernet nye bidder af
tilskuddet. Fra 2003 til 2011 faldt det samlede kommunale tilskud
til folkeoplysende voksenundervisning med 22,1 %.
Værre endnu
Denne udvikling var regeringens folkeoplysningsudvalg helt bevidst
om. I 2009 fremlagde DFS et notat i udvalget, der viste, at
kommunerne fra 2003 til 2008 havde skåret med 17 %.
Samtidig påpegede DFS de dramatiske forskelle i støtten fra kommune
til kommune. De tre bedste kommuner bevilligede 146,2 kr. pr.
indbygger, mens de tre dårligste afsatte 14,20 kr. pr. indbygger
til folkeoplysende voksenundervisning
På den baggrund foreslog udvalget i sin afsluttende rapport at
ændre folkeoplysningsloven, så kommunerne blev forpligtet til at
give et tilskud, som svarer til mindst halvdelen af udgifterne.
Dette forslag har regeringen afvist at gennemføre.
Nedadgående spiral
Efter rapportens offentliggørelse er der kommet nye tal fra
Danmarks Statistik. Kort før jul kom regnskabstallene for 2009. På
den baggrund udarbejdede DFS et notat, der blev fremsendt til
medlemmerne af Folketingets uddannelsesudvalg som forberedelse af
det åbne samråd om folkeoplysningsloven.
Dagen efter samrådet, den 19. januar, blev budgettallene for 2011
offentliggjort. Tallene viser, at den nedadgående spiral i
kommunerne fortsætter.
DFS' notat om aftenskolernes økonomiske situation (12.1.11)
Uddannelsesudvalgets åbne samråd om ny folkeoplysningslov
Metode
Umiddelbart er det ikke muligt at sammenligne regnskabstal og
budgettal. I praksis har der på folkeoplysningsområdet typisk hvert
år været en forskel på et par procent mellem det budgetterede og
det faktiske resultat.
For at kunne angive procentudviklingen helt frem til 2011, hvor vi
ikke har regnskabstal for de to sidste år, har vi beregnet faldet
fra budget 2009 til 2011 (4,2 %). Derefter har vi trukket 4,2 % fra
regnskabstallet for 2009. Dermed er vi nået frem til et sandsynligt
tal for, hvor meget kommunerne tilsammen kommer til at bruge i
år.