Forebyg fedme

Forebyg fedme

Thursday, March 24, 2011

Op mod halvdelen af alle danskere er overvægtige eller lider af fedme. Mange forsøg på at forebygge er slået fejl. På en konference sætter Teknologirådet et nyt handlingsoplæg til debat.

Mange aftenskoler arbejder med sundhedsfremme, og flere højskoler har arrangeret slankekurser. Folkeoplysningen kan spille en rolle i forebyggelsen af fedme, og en ny rapport fra Teknologirådet dokumenterer i hvert fald, at der er stort potentielt marked.

På et debatmøde i København den 11. april fremlægger Teknologirådet arbejdsgruppens handlingsoplæg. I invitationen til mødet skriver rådet:
"Skal forebyggelse af fedme målrettes højrisikogrupper for at opnå større effekt af forebyggelsen?
Fedmeepidemien vokser, og det har alvorlige konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Overvægt er på vej til at blive det normale, da op mod halvdelen af den danske befolkning skønnes at have udviklet overvægt eller fedme.
Problemet debatteres livligt i både politiske kredse, fagkredse og i medierne, men på trods af den store opmærksomhed omkring problemet er det endnu ikke lykkedes at vende udviklingen. Der mangler tilsyneladende tiltag, som effektivt kan bremse fedmeudviklingen."

På debatmødet vil Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder give sit syn på forebyggelse af fedme, hvorefter handlingsoplægget blive præsenteret og herefter kommenteret og debatteret af en række eksperter og politikere.
Arbejdsgruppens rapport anbefaler, at man målretter forebyggelsen mod udvalgte højrisikogrupper.

løbetræning_160

Tid: Mandag d.11. april, kl. 13-17

Sted: PH Caféen, Halmtorvet 9, København

Rød pilYderligere oplysninger og program

Rød pilTilmelding

Relaterede nyheder