Med regeringsskiftet får folkeoplysningen ikke blot ny minister, vi rykker over i et helt nyt ministerium. En række folkeoplysende skoleformer bliver dog i det nye børne- og undervisningsministerium.
Efter at bl.a. at have indstillet, at det "må behage Deres
Majestæt" at "afskedige i nåde" den hidtidige statsminister, bad
Helle Thorning-Schmidt også dronningen om at udnævne "medlem af
Folketinget, Ridder af Dannebrogordenen, Uffe Elbæk til
kulturminister - og at bestemme, "at sager vedrørende
folkeoplysning, herunder folkehøjskoler, jf. lov om frie
kostskoler, overføres fra Undervisning og Børn til
Kulturministeriet".
Det og meget mere kan man læse i dokumentet "Statsministeriets
forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium", som Helle
Thorning-Schmidt den 3. oktober overleverede til dronningen.
Samling i Kulturministeriet
Det betyder, at en stor del af arbejdet i DFS'
medlemsorganisationer nu er samlet i Kulturministeriet. Her hørte i
forvejen vores amatørkulturorganisationer til: Dansk Amatør
Orkester Samvirke (DAOS), Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO), DATS
- landsforeningen for dramatisk virksomhed, Folkekirkens
Ungdomskor, Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og
Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark
(SLRTV)
Dertil kommer nu alt, hvad der har med folkeoplysningsloven at
gøre, dvs. aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter, plus
højskolerne.
Stadig i Undervisningsministeriet
|
Som børne- og undervisningsminister har Christine Antorini ansvaret for nogle folkeoplysende skoleformer. |