”DFS tager afstand fra de fordomme om andre kulturer, der kommer til udtryk i udvalgets spørgsmål til emnet stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe.” Sådan kommenterede Dansk Folkeoplysnings Samråd et ændringsforslag til folkeoplysningsloven, som undervisningsministeren fremsatte efter opfordring fra Dansk Folkeparti.
Folkeoplysningen er som princip åben for alle. Men allerede i
dag er det muligt at lave lukkede hold til folkeoplysende
voksenundervisning for særlige grupper, f.eks. på plejehjem, i
fængsler eller i virksomheder. Denne mulighed foreslog regeringens
folkeoplysningsudvalg at udvide til de frivillige foreninger. |
DF's uddannelsespolitiske ordfører, Marlene Harpsøe, advarede mod, at folkeoplysningsloven "lagde sig på knæ for fremmede kulturers normer". |
Men han havde ikke taget Dansk Folkeparti i ed, inden han
fremsatte forslaget. Under 1. behandlingen af forslaget sagde DF's
uddannelsespolitiske ordfører, Marlene Harpsøe:
"Vi er i Dansk Folkeparti opmærksomme på, at punktet om oprettelse
af lukkede hold kan ske ud fra den helt forkerte årsag, nemlig for
at lægge sig på knæ for visse kulturers normer om, at mænd og
kvinder helst ikke skal have alt for meget med hinanden at gøre, og
at ligestilling er et onde."
Efter 1. behandlingen bad Marlene Harpsøe i Folketingets
uddannelsesudvalg undervisningsministeren om at "….medvirke til, at
det i loven eller lovens forarbejder bliver præciseret, at
muligheden for at oprette lukkede hold for en særlig udvalgt gruppe
ikke må være medvirkende til at acceptere fremmede kulturers
miskreditering af kvinders ligestilling."
Ja
Det ville undervisningsministeren godt. Som svar på spørgsmålet
skrev han:
"Ja. Jeg har derfor oversendt et ændringsforslag til Folketingets
Uddannelsesudvalg,
som jeg gerne vil fremsætte til 2. behandlingen af lovforslag nr.
L 207."
Troels Lund Poulsens ændringsforslag bestod i en tilføjelse om, at
samme deltager kun kan deltage i et lukket hold én gang og højest i
et år.
Unødig begrænsning
Da Trine Bendix, sekretariatsleder, Per Paludan Hansen, formand,
og John Meinert Jakobsen, bestyrelsesmedlem, var i foretræde for
DFS i Folketingets uddannelsesudvalg om loven, spurgte ordførere
fra oppositionspartierne, hvad organisationen mener om dette
forslag.
Efterfølgende sendte de tre repræsentanter for DFS et brev til
uddannelsesudvalget. Her uddybede og konkretiserede de forskellige
af de synspunkter, de havde fremlagt mundtligt, bl.a. vurderingen
af DF-spørgsmålet.
I brevet skrev de:
"DFS tager afstand fra de fordomme om andre kulturer, der kommer
til udtryk i udvalget spørgsmål til emnet stillet efter ønske fra
Marlene Harpsøe. Med sin dybe rod i dansk kultur og danske værdier,
har folkeoplysningen altid ønsket et positivt og konstruktivt møde
med andre kulturer. Vi ser undervisningsministerens præcisering som
en unødig begrænsning. DFS vil følge med i om det får betydning
for, at nogle grupper ikke får de muligheder for deltagelse som
folkeoplysningsudvalget tiltænkte."
Ministerens ide
Under 2. behandlingen i folketingssalen citerede Christine
Antorini, Socialdemokraterne, denne passage fra DFS' brev. Både hun
og SF's Pernille Frahm prøvede at få undervisningsministeren til at
forklare, hvorfor han og regeringen havde accepteret DF's
forslag.
Troels Lund Poulsen insisterede på, at det var hans egen ide, selv
om han over for uddannelsesudvalget havde præsenteret det som en
løsning på DF's bekymring.
DF-forslaget blev vedtaget med Liberal Alliances,
regeringspartiernes og DF's egne stemmer.