Både pessimister og optimister havde ideer og løsninger

”Hvis ikke folkeoplysninger åbner op og bliver mere fleksibel, dør vi. Så træder andre til.” Sådan advarede en deltager i debatten om folkeoplysningens nærmeste fremtid på DFS’ jubilæumsmøde. Men gruppediskussionerne afslørede masser af åbenhed og fleksibilitet i forsamlingen. Her var ikke nogen, som ville lægge sig til at dø.

Af Michael Voss

Det var svært for Trine Bendix, DFS' sekretariatsleder, at kalde til ro og komme videre i dagsordenen, da deltagerne i DFS' jubilæumsmøde den 14. april havde haft en lille time til at diskutere fremtidens samfund og fremtidens folkeoplysning. Mange havde bestemt ikke fået sagt det, de ville, og ikke alle oplæggets spørgsmål var blevet besvaret.
Men i hver gruppe havde en referent nedfældet så mange guldkorn og bidrag som muligt. I denne artikel forsøger vi at formidle nogle af de input, som gruppereferaterne indeholdt.

For at så mange som muligt kan drage nytte af de mange spændende tanker, har vi valgt at bryde vores normale rammer og bringer en noget længere artikel, end vi plejer.

En rejse til 2018
Udgangspunktet var debatoplægget fra DFS' bestyrelse "Drastiske ændringer er nødvendige". Oplægget til gruppearbejdet lød sådan:
"Tag ud på en rejse til 2018 omkring bordet.  Brug evt. et par minutter for jer selv til at lukke øjnene og se/tænke/mærke hvordan det er at være i 2018, før I begynder at tale med hinanden om det.
I er nu i 2018 - diskutér i gruppen:
• Hvilken udvikling er der sket i jeres organisation på vejen fra 2012 til 2018? Hvilke muligheder eller tendenser greb I? Hvilke udfordringer og problemer stødte I på, og hvor fik I hjælp - og hvad bestod den i?
• Hvilken rolle spillede DFS i jeres udviklingsproces fra 2012 til 2018?"
Folkeoplysere er ikke autoritetstro, så ikke alle holdt sig inden for 2018-rammen, og det er ikke lige tydeligt i alle referater, hvornår vi er i 2011 og hvornår i 2018. Derfor kan der være enkelte misforståelser i denne opsamling. Endelig må man huske, at der ikke er tale om en meningsmåling. Det vil sige, at de refererede synspunkter kan have været bredt accepteret i en gruppe, men det kan også have været en enkelts særstandpunkt

Egoister eller ildsjæle
En deltager slog den pessimistiske tone an og forudså, at der i 2018 er mange egoister: "Man ved ikke, man har brug for hinanden."  En anden forventede, at ildsjælene langsomt dør ud.
Mens andre var langt mere optimistiske: "Der vil stadig være ildsjæle. I 2018 kan vi heller ikke undvære den menneskelige kontakt og det at samles.
I samme ånd lagde nogle vægt på, at folk stadig ville opsøge både viden og social fællesskaber: "Lokale organisationsmennesker og netværk vil være i høj kurs,  at der vil være en stærk civilsamfundsbevidsthed og mere fri debat," sagde en, og en anden tilføjede: "Det talte ord går ikke af mode."

Parallel-samfund og monopoler
I forhold den økonomiske og sociale situation i 2018 dominerede pessimismen tilsyneladende. En forventede, at vi vil opleve en større kamp om alle materielle ressourcer, fordi de forsvinder.
Tilsvarende sagde en anden: "I 2018 er der mere social ulighed i Danmark."
Uligheden skaber sociale skel og risiko for parallelsamfund, hvor vi kun er sammen med dem, der ligner os, med eksklusion af visse grupper som resultat.
I det store perspektiv så en deltager en fremtid, hvor monopoler og store enheder styrer alt. I den forbindelse blev globalisering diskuteret, og en deltager var bekymret for, at der ikke vil være den nødvendige selvforståelse som verdensborgere.
Nogle mente, at der samtidig vil opstå ønsker om decentraliseringer. Andre mente direkte, at folk vil vende sig mod det nære.
En af de store enheder er EU. Som altid kunne temaet dele en forsamling. En sagde, at EU vil fylde mere i samfundet, mens anden, at støtten til EU vil blive mindre.

Fysisk eller virtuelt
Andre forventninger til fremtidens samfund lød således:
• Familietid konkurrerer med foreningstid
• Mange unge vil søge og nøjes med de virtuelle fællesskaber
• I 2018 har der udviklet sig en ny demokratiform, hvor det fysiske møde er det sjældne højdepunkt, der supplerer den hyppige virtuelle dialog over nettet.
• Curlingbørn har særligt behov for demokratisk dannelse og fællesskab
• De politiske partier er kørt tør og har haft brug for den iderigdom, som de frivillige i organisationerne har mobiliseret.
• Eliten engagerer sig ikke i demokrati og folkeoplysning.
• Civilsamfundet er for optaget af, hvad andre vil (erhvervsliv, kommuner, ministerier, osv.).
En deltager bidrog med en meget konkret vision:
"I 2018 udsender Unesco en kinesisk forskningsrapport, der viser, at det danske uddannelsessyn - som danskerne selv næste helt har forladt til fordel for målinger og test - er det mest effektive og fremsynede uddannelsesværktøj. De kinesiske forskere anbefaler et uddannelsestankesæt, der bygger på
• Ansvar
• Frihed
• Stræben efter viden
• Kreativ udfoldelse
• Respekt for forskellighed"

Vågn op!
Rigtig mange deltagere var enige i en af de centrale påstande i debatoplægget fra DFS' bestyrelse:
"Vi skal holde fast i vores historie," sagde en deltager. "Vi skal fastholde vores værdier," sagde en anden.
Mange bidrog til at definere historie og værdier:
• Vi skal stå ved ordet folkeoplysning - med indhold og social ansvarlighed.
• Dialogen og det fysiske møde er vigtigt.
• Vi skal fastholde face-to-face mødet. Det er netop det direkte møde med danskerne, som mange indvandrere og flygtninge savner.
• Vi kan tilbyde samling om læring, sociale netværk, møde andre mennesker.
• Folkeoplysningens force er, at den er mindre institutionel og dermed mere fleksibel.
• Alle skal have adgang.
• Vi skal styrke friheds og åbenhedstraditionen.
• Vi skal sikre sammenhængskraft.
• Forståelse mellem mennesker - lokalt og globalt
• Folkeoplysning for den jævne mand og ikke for den akademiske elite.
• Gennem dannelse og uddannelse, kultur og samvær skabes mellemmenneskelig forståelse, hvilket er stærkt påkrævet som modsætning til et teknologistyret samfund med mail, web og digitalisering.
• Der skal mere synliggørelse omkring dannelsesbegrebet
En deltager mente ligefrem, at der var på tide, at "vi vågner op til dåd igen!"

I dagligstue og sauna
Men det indebærer ikke, at deltagerne var bange for forandring. Som en deltager sagde, skal folkeoplysningen have samme mål som før, men adressere nye behov og henvende sig til nye målgrupper
En mente, at der er for meget traditionel folkeoplysning, som ikke er målrettet unge mennesker.
En anden trak det helt skarpt op: "Hvis ikke folkeoplysninger åbner op og bliver mere fleksibel, dør vi. Så træder andre til."
Fornyelsen kan have noget at gøre med, hvor vi leverer folkeoplysning: "Folkeoplysningen vil i fremtiden foregå i dagligstuerne," sagde en deltager, og en anden tilføjede: "Folkeoplysningen er også, at vi i 2018 snakker om samfundsmæssige spørgsmål hen over en kop kaffe eller i saunaen."
En mente, at folkeoplysningen skal bevæge sig væk fra den mere traditionelle undervisning: "Der er behov for at engagere folk i samfundsmæssig involvering og aktiv deltagelse."
I forlængelse af forventningerne til fremtidens samfund mente en deltager, at folkeoplysningen kan blive indgang til netværk og sammenhængskraft.
Endelig efterlyste en deltagere mere anarki og græsrodsaktivitet, fordi: "Det offentlige kommer ikke og redder os."

Kommerciel og lighedsskabende
Mere konkrete bud på folkeoplysningen udfordringer i 2018 lød således:
• Vi vil blive mere økonomistyrede og kommercielle, og det er ikke negativt.
• Folkeoplysningen er leverandører til vidensamfundet.
• I 2018 vil samfundet i endnu højere grad kræve, at folkeoplysningen leverer dokumenterbare kompetencer.
• mindske social ulighed
• Skabe venskaber og social robusthed
• Skabe rammer for læring og sociale aktiviteter
• Skabe bro mellem A, B og C-hold
• Sætte de kontroversielle temaer på dagsordenen
Som en vigtig advarsel sagde en deltagere, at der vil komme en masse god folkeoplysning fremover, som ligger uden for DFS' medlemsorganisationer.

Under en ny regering
Flere deltagere pegede på, at folkeoplysningen vil spille en større rolle i kulturmødet. Flere deltagere forudså, at folkeoplysningen anno 2018 i højere grad har åbnet sig for nye etniske minoriteter i organisationsarbejdet, bl.a. rekrutteret gennem fagbevægelsen og gennem samarbejde med etniske minoritetsforeninger.
"En ny rød regering har fået indført 'Den Fleksible Ungdomsuddannelse', hvor folkeoplysningen spiller en helt central rolle. Der arbejdes med kreative afviklingsformer i forhold til voksenundervisning og der er kommet fokus på de unge," lyder forudsigelsen fra en deltager.
Også andre forventer politisk medvind: "I 2018 har Folketinget besluttet sig for at involvere folkeoplysningen i 95 % målet, og folkeoplysningen er væsentlig medspiller i sikring af unges uddannelsesniveau."
Derudover pegede en deltager på, at folkeoplysningen kan tiltrække yngre målgrupper gennem ny former for formidling, f.eks. stand up/forsker fight.

Public Service
Det er ikke kun i forhold til ungdomsgruppen, at nogle af folkeoplyserne på jubilæumsmødet forventede større samspil med det politiske system: "Folkeoplysningen får penge til at løfte statslige kampagner, fx i forhold til udvikling af grundlæggende færdigheder i læsning og skrivning. Folkeoplysningen forpligter sig på Public Service/ en Public Service rammeaftale efter inspiration fra den svenske model."
En anden forudså, at folkeoplysningen vil løfte opgaver for stat og kommunerne, integrationsarbejdet, kulturarbejdet, aktivering af ældre mm.
En deltager mente, at vi i 2018 stadig har de kursister, vi har i dag, men derudover blev disse målgrupper og opgaver nævnt:
• Arbejdet med realkompetencer.
• Det grå guld
• Yngre erhvervsaktive
• Frivilligt socialt arbejde

Centralisering
De fleste af de refererede deltager forventede en betydelig centralisering af folkeoplysningen: "Små enheder bliver til store enheder," sagde en, mens en anden formulerede det således: "Der vil ske en centralisering, fordi der er brug for professionelle, konkurrencedygtige virksomheder."
Endelig var der en, der sagde det på denne måde: "Skismaet mellem det moderne og det traditionelle i foreningen er løst i 2018. Der er færre lokalafdelinger - det er blevet mere netværksorienteret. I dag er der 80 lokalforeninger, i 2018 er der måske 30-40."
Flere så tendensen til centralisering i landsorganisationerne - og i DFS - som noget positivt. "Der er brug for landssekretariater til at generere ideer, der derefter kan sparkes ud lokalt." Han foreslog der for "centralisering af udvikling - uden at det ligner centralisering."
Fælles overbygninger vil ifølge en deltager kunne friholde de små foreninger for de mange tidskrævende organisationsopgaver.

Paladsrevolution
Som altid når der diskuteres organisationsforhold i folkeoplysningen, kom de politisk definerede oplysningsforbund på banen: "Måske alle partier i 2018 har sit eget oplysningsforbund. Der er ikke politisk vilje til at samle oplysningsforbundene i ét."
Det var forventninger om øget samarbejde med andre oplysningsforbund, men ikke sammenlægning: "Bestyrelserne har forskellige politiske holdninger."
Og så varslede en deltager paladsrevolution i både DFS og i medlemsorganisationerne: "Det traditionelle foreningsdemokrati med vedtægter, bestyrelser, generalforsamlinger etc. er dødt - folk vil have direkte indflydelse, her og nu."

Brugerfinansiering
Selv om der under andre punkter viste sig forventninger om større bevågenhed hos politikerne i fremtiden, så var der ikke den store tillid til, at det vil slå om i større økonomisk støtte til den klassiske aftenskolevirksomhed.
Kommunerne vil blive ved med at skære ned: "De forstår ikke konsekvenserne," mente en deltager.
Et af resultatet, sagde flere, vil være prisstigninger. En forventede direkte, at aftenskolerne bliver 100 procent brugerfinansierede. Hvis der alligevel stadig er offentlig støtte, så vil der ske en justering i forhold til nye målgrupper. Der vil være differentieret deltagerbetaling, men nogle deltagere.
Men disse udsigter slår ikke folkeoplyserne ud. Allerede i dag kommer der stadig flere deltagere trods prisstigninger, oplever en af deltagerne. Men derudover har folkeoplysningen nogle muligheder for at kompensere
Flere peger på, at højere kvalitet kan legitimere prisstigningerne: "Ikke dårligt, at deltagerne skal betale fuld pris. Det sætter os under pres for at skaffe dygtige undervisere," sagde en.
Et andet forslag lød: "Aftenskolerne skal være til rådighed for brugerne, når det passer dem - i forhold til tid, sted og omfang. Det fysiske møde og det virtuelle skal gå hånd i hånd i aftenskolen."
Andre løsninger på finansieringsproblemet var:
• Fonde
• Projekter
• Virksomhedsmedlemsskaber. Fra medlemsbåret til projektbåret som endnu et alternativ.
• Enheder med socialøkonomisk virksomhed baseret på eksterne midler
• Fri lønsætning/friere lovgivning

Mindre krig og selvtilfredshed
"I 2018 er der mere dynamik, og folkeoplysningen er ikke så selvtilfreds. Nu er der overskud til at samarbejde med hinanden frem for at bekrige hinanden," sagde en deltager, og samme budskab kom fra andre grupper.
Bl.a. mente en anden deltager, at det er væsentligt, at der etableres et samarbejde mellem triumviratet: kommune, erhverv og folkeoplysning.
 En af grupperne blev præsenteret for visionen om vokseuddannelseshuse: "Samfundet interesserer sig ikke for, hvem der udbyder hvad og hvorfor. Derfor er aftenskoler, VUC og alle de andre voksentilbud samlet i voksenuddannelseshuse, hvor brugeren kan sammensætte, hvad han/hun har brug for - på tværs af udbydere."
I en anden gruppe blev det kaldt kommunale læringscentre.
Andre samarbejdsperspektiver, der kom frem i debatten var:
• Tættere samarbejde med kommuner.
• Udvidet medlemskreds, f.eks. VUC og AMU
• Bedre til at samarbejde på tværs og landsdækkende.
• Færre afgrænsede paraplyer, men flere der varetager brede interesser som undervisning, oplysning, idræt eller socialt)

Brug engagementet
Der var meget forskellige holdninger til, hvilken rolle det frivillige arbejde i fremtiden kan spille i folkeoplysningen. Nogle afviste det med henvisning til samfundets krav om kvalitet og professionalisme.
Andre fortalte, at de var afhængige af frivillige, men at det er meget svært at rekruttere: "Med 2020-planen og de senere års større fokus på karriere og egoisme har man oplevet, at de ressourcestærke frivillige falder fra. De nye frivillige er de marginaliserede og udstødte. Mange af dem har ikke evner til at lave radio. Derfor risikerer mange lokalradioer at måtte lukke."
Men ikke alle var så pessimistiske: "Der er rigtig mange unge med engagement; det kan folkeoplysningen bruge og blive en del af."
Flere havde også ideer til initiativer, der kan styrke rekrutteringen, bl.a. gennem tilbud til de frivillige om efteruddannelse.
Fra aftenskoleverdenen foreslog en deltager, at man bryder de faste tanker om lærer/elev-forholdet og bruge erfaringerne fra Sverige/Finland om studiecirkler, hvor vi underviser hinanden.

Nye arbejdsformer
Tilsyneladende var mange deltagere helt bevidste om, at folkeoplysningen må udvikle nye arbejdsformer. Der blev bl.a. fremlagt disse tanker:
• Vi er blevet bedre til at "spotte" talenter til opgaver i organisationer lokalt, og det er vigtigt at prioritere lokale netværk og lokale projekter.
• Måske en centralt forankret organisation. Mange tilmelder sig alligevel via nettet.
• Flere enkeltstående arrangementer - ikke lange undervisningsrækker
• Mere brug af internettet og gerne og bedre samspil med den fysiske folkeoplysning.
• Netundervisning kan være et redskab til at fange rest-unge-gruppen.
• Nye arenaer - ind, hvor folk opholder sig og kommer i forvejen.
• Mere brug af selvstyrende grupper
• Brugerdreven innovation og udvikling nedefra
• Nye mødeformer mere fokus på udvikling end drift

Efter kataloger og medlemsblade
De traditionelle aftenskoleprogrammer blev også diskuteret: "I 2018 har vi ingen kataloger mere i aftenskolen - markedsføringen foregår på de elektroniske platforme," sagde en deltager.
Også det trykte medlemsblad er under pres: "I 2018 har vi løst problemet med ikke at have et blad - det er helt digitaliseret. Men det er en udfordring at skabe et tilhørsforhold til foreningen uden at have et blad eller andet til medlemmerne.
Mange ville sætte fokus på nye medier: "Folkeoplysningen har i 2018 været med til at kvalificere de sociale medier, for folk skal nu lære at skabe fysiske fællesskaber. Man har også været i stand til at mikse platformene mellem fysiske og virtuelle verdener."
Ideen om at kombinere det digitale og det fysiske møde gik igen i flere indlæg: "Vi skal skabe en struktur bagved de unge, som de kan koble sig på.
Men der var også et advarende ord: "Ja, vi skal have fleksibilitet. Men pas på med tilfældig knopskydning. Det er nødvendigt at holde fast i kerneydelsen, det er forudsætningen for at holde en høj kvalitet."

Store forventninger til DFS
Et af formålene med at diskutere den forventede samfundsudvikling og folkeoplysningens muligheder i de kommende år er lægge fundamentet for en kommende DFS-strategi. Diskussionerne afslørede, at medlemsorganisationernes ansatte og frivillige ikke mangler ideer til, hvad DFS skal gøre. Et vist forventningspres blev lagt på organisationen.
Flere deltagere forudså, at DFS kommer til at spille en større rolle: "I 2018 vil magthaverne gerne have én forhandlingspartner. Derfor vil DFS i højere grad være pengeformidler," blev der sagt, mens en anden mente, at "der vil være brug for DFS som tværpolitisk koordinator af alt det decentrale".
Alt i alt var ønskesedlen imponerende, hvad enten det blev formulere som det "DFS skal", eller det "DFS kan i 2018":

• Præsentere, hvad folkeoplysningen kan. • Vise fællesskaber og tage de store emner op - klima, civilsamfund etc. • Rejse den politiske dagsorden • Formidle og rejse debat ("Skal vi have vores eget medie/journalistik?") • Inspirere • Synliggøre, hvad der sker • Medvirke til at skærpe dialogen medlemmerne imellem

• Styrke samarbejdet mellem unge og gamle i medlemsorganisationerne og mellem de forskellige typer medlemsorganisationer
• Bedre til at facilitere partnerskaber på tværs af foreningerne.
• Mere åben for projekter, som ikke er en del af de etablerede organisationer.
• Bedre til at være et fællesorgan for alle medlemmer
• Bygge bro mellem medlemmer og andre aktører i civilsamfundet, mellem fysiske og virtuelle verdener og mellem forskellige sociale grupper i samfundet
• Samles civilsamfundet på tværs i projekter
• Støtte nye lokale samarbejder på tværs af civilsamfundet
• Støtte medlemmer via lobbyvirksomhed og facilitering af projektfinansiering
• Mere vægt på amatørkulturen
• Gode poliske og udviklingsorienterede diskussioner i bestyrelsen og velfungerende netværksgrupper
• Give et tydeligere signal om at foreningerne er velkomne i bestyrelsen m.m.

Fortsat debat
Så er det jo bare med at komme i gang.
I øjeblikket diskuteres debatoplægget rundt i medlemsorganisationerne. Grundlovsdag er sat til at være en første deadline for tilbagemeldinger.
Derefter samler DFS' sekretariat og bestyrelse op på debatten og begynder arbejdet med en ny strategi. Men vi modtager meget gerne flere bidrag til debatten - også efter 5. juni.