”Vi vil styrke aftenskolernes indflydelse og synliggøre aftenskolernes arbejde i hele kommunen,” siger Ingrid Dyhr Toft, der er en af initiativtagerne til det nystiftede aftenskolesamråd i Slagelse.
Aftenskolerne i Slagelse har dannet et samråd. Initiativet
kommer fra aftenskolernes repræsentanter i det kommunale
folkeoplysningsudvalg Lis Bager Christensen fra LOF og Ingrid Dyhr
Toft fra FOF. Det fortæller dagbladet Sjællandske den 9.
februar. |
Lis Bager Christensen fra LOF og aftenskolesamrådet i Slagelse |
Forberede lokal folkeoplysningspolitik
Ingrid Dyhr Toft fortæller til det lokale dagblad, at der var bred
opbakning på det stiftende møde:
"Formålet er at styrke aftenskolernes indflydelse og synliggøre
aftenskolernes arbejde i hele kommunen," siger hun og
tilføjer:
"Med den nye lov stilles der nemlig krav til kommunerne om, at der
skal udformes en lokal folkeoplysningspolitik, og i den sammenhæng
vil det lokale samråd også være en nyttig platform for
samarbejde."