Aftenskolerne bidrager til en demokratisk livsform gennem inkluderende, rummelig og anerkendende undervisning. Sådan skriver Niels Larsen og Helene Horsbrugh i en kronik, der præsenterer resultaterne af rapporten ”Demokrati og medborgerskab i aftenskolen”.
"En ufaglært kvinde fortæller, at hun
i aftenskolen møder og indgår i en helt anden samværskultur end på
sin arbejdsplads. Og en ældre mand beretter, hvordan direktøren og
håndværkeren "ordner verdenssituationen" hen over
trædrejerarbejdet. Det øger tilliden på tværs af sociale skel og
fremmer sammenhængskraften i samfundet." Sådan skriver Niels Larsen og Helene Horsbrugh i en kronik, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 2. september 2011. Kronikken opsummerer resultaterne af en undersøgelse, som fire landsdækkende oplysningsforbund (AOF, NETOP, DOF og LOF) har udarbejdet med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. |
Niels Larsen er ph.d. og uddannelseskonsulent ved University College Lillebælt. Helene Horsbrugh er cand.mag. og organisationskonsulent i LOF's landsorganisation.
Undervisningen som model for samfundet
Niels Larsen og Helene Horsbrugh nævner fire typer demokrati-bidrag
fra aftenskolerne:
• For det første bibringes deltageren viden om rettigheder
og pligter i demokratiet gennem "undervisning om demokrati".
• For det andet aktiveres følelser og personlig stillingtagen
til demokratiet, og derved styrkes "demokrati som et
selvforhold".
• For det tredje er undervisningen "model for det gode
samfund" og dermed del af den demokratiske livsform.
• For det fjerde bibringer undervisningen demokratiske
handlekompetencer.
Samtale og ansvar
For kronik-forfatterne er det vigtigste ikke de 25 procent af
deltagerne, som siger, at de får konkret viden om demokratiet på
deres kursus, men snarere den demokratiske livsform:
"Cirka 80 procent af de interviewede deltagere mener, at det
forventes, at man tager hensyn til hinanden på holdet, og at
uenighed på holdet er i orden. Samtalen - både den formelle og den
uformelle - er en helt central del af undervisningen på de fleste
aftenskolehold, og det er et vigtigt demokratisk element," skriver
de og fortsætter:
"Alle kommer i aftenskolen af lyst og interesse og ikke af tvang.
Det er en af grundene til, at deltagerne tager ansvar for både de
faglige og de sociale aspekter af undervisningen. Ansvarligheden
omfatter for eksempel velkomst og inkludering af nye deltagere,
madordninger samt bidrag til undervisningens indhold og
organisering."
Forpligtet til fornyelse
Ifølge Niels Larsen Helene Horsbrugh har aftenskolerne en
forpligtelse til at forny sig og spille sammen med den aktuelle
samfundsudvikling:
"Formidles den nødvendige viden? Kan organiseringen bringe
frivilligheden i spil på innovative måder? Kan undervisningen i
endnu højere grad end nu være model for det gode samfund og
aktivere følelser og tilhørsforhold i forhold til demokratiet,"
spørger de.