Voksenuddannelse forebygger social udstødelse

Voksenuddannelse forebygger social udstødelse

Thursday, March 11, 2010

Efter 15 mødegange på et kursus kommer 44,2% af deltagerne ud af social isolation eller lever på en mindre isoleret måde. En hollandsk undersøgelse viser, at der er et middel til at forebygge social udstødelse med, nemlig voksenuddannelse. Men hvornår er voksenuddannelse virkelig svaret på sociale eksklusion?

Ensomhedsproblemer er højt på den politiske dagsorden. En undersøgelse af behovene hos de ældre inden for de forskellige lokale forvaltningsområder i hollandske kommuner viser, at forebyggelse af ensomhed er blandt top-5 indsatsområderne, og det indgår i politikken for de ældre på samtlige områder.
De lokale myndigheder er i stigende grad på udkig efter effektive, omkostningseffektive, men varige måder at håndtere ensomhed på. De søger at forhindre folk bor, og i værste fald selv dør, i ensomhed. Folk, der har færre muligheder for at udvikle sig selv og for at møde andre, klager hurtigere over fysiske problemer og kommer også tidligere ind i behandlingssystemet.

I mødet med andre
Voksenuddannelse sørger for, at folk i stedet fortsat kan deltage i samfundet og engagere sig i andre. Men hvorfor er dette faktisk tilfældet?
Styrken ved voksenuddannelse er følgende: berigelse gennem viden og i mødet med andre. Deltagere i voksenuddannelse - og især i ikke-formel uddannelse - har mulighed for løbende at udvikle sig selv og for at beskæftige sig med udviklingen i samfundet.
I en tid med stigende individualisering af samfundet, udgør voksenuddannelse stadig i de fleste tilfælde en gruppe-baseret aktivitet. Man møder andre mennesker, hjælper hinanden og sørger i mange tilfælde for fortsat at mødes uden for den egentlige undervisningstid og støtte hinanden, når det kan lade sig gøre.
Et eksempel er studiekredse af og for ældre mennesker. De er blevet organiseret af lokale studiegrupper, hvor de ældre selv afgør, hvad de vil lære, og hvordan de vil lære. De fleste grupper er hen ad vejen blevet selvkørende, og deltagerne er blevet venner, hvorved den sociale isolation er blevet reduceret.

Selvforvaltning og overførselsværdi
Hvorfor er studiekredsen et vellykket eksempel på hvordan man i dag kan forebygge ensomhed? Hvorfor fungerer det så godt? Undersøgelsen "Learning for Life" fra 2009 af denne artikels forfatter viser, at der er to afgørende faktorer for succes i forhold til at kunne gennemføre en læreproces, nemlig "selv-forvaltning" og "overførselsværdi". Begge er baseret på begrebet "studiekreds". Det er også en succeshistorie i den henseende.
For det første er der her mulighed for selvforvaltning. Indholdet for det kommende år bliver besluttet interaktivt med deltagerne, og det bliver også drøftet grundigt, hvordan de emner, der er fastsat, bedst kan behandles (dvs. kan læres). Gruppen administrerer selv sin læring og vurderer, om det er vellykket.
Ud over dette har gruppen en social funktion. Deltagerne afgør kollektivt, hvad de betyder for hinanden i praksis. Der er muligheder i praksis, for at tilpasse det skæve (fri fortolkning af overførsel i henhold til Bolhuis og Simons (2003)). De enkelte deltagere støtter hinanden kollektivt og anvender derved optimalt, hvad der er lært i praksis.

Målgruppens ønsker og muligheder
Gennem forankring af disse to faktorer for læring (på grundlag af den foreliggende forskning) er og bliver studiekredsen en succes og dens perspektiver for fortsat at blive anvendt er meget gode. Voksenuddannelse kan blive Eureka-løsning i forhold til at forebygge social udstødelse. Eksemplet med studiekredsen af og for ældre mennesker, viser, at voksenuddannelse er et middel til at modvirke social udstødelse.
Desuden er udgifterne til denne indsats er meget lavere end for andre indsatsområder i sundheds- og socialsektoren.
Dog skal man sikre en korrekt fortolkning af uddannelse. Ifølge undersøgelsen er overvejelser om selvforvaltning og overførselsværdi således helt afgørende.
Vi er derfor nødt til først at se på målgruppen og dens ønsker og på de helt konkrete muligheder for at optimere hverdagen. På den baggrund bliver det muligt at udvikle viden, færdigheder og holdninger i en gruppe, og det er præcis derfor man kan tale om at voksenuddannelsen har en styrke i forhold til forebyggelse af social udstødelse.

Fem europæiske artikler
Ved årsskiftet udgav det europæiske projekt InfoNet et temanummer af InfoLetter om voksenuddannelsernes rolle i arbejdet for at bekæmpe fattigdom og social udstødning. Anledningen var, at 2010 er EU-året for dette emne.
DFS har oversat fem af artiklerne. De øvrige artikler:

DFS linkMænds vej til uddannelse går gennem handling (Finland)

DFS linkNy chance, nye færdigheder, ny tilværelse (Grækenland)

DFS linkNår lærte du selv et nytt språk? (Norge)

DFS linkArbejdsløse kvinder i uddannelsesprojekter(Polen)

 

Mere om InfoLetters temanummer og om InfoNet