Fra foredrag til ”nisser mod global opvarmning”. Fra ministermiddage til energimarkeder. En række folkeoplysende skoler og foreninger greb chancen, da DFS stillede 250.000 kr. til rådighed for klimaarrangementer.
I begyndelsen af 2009 oprettede DFS' bestyrelse en pulje på
250.000 kr. til lokale klimaprojekter. Initiativet blev en succes.
Projekterne viste sig at være varierede, spændende og nytænkende,
og der var mange interessante samarbejder at spore blandt
projekterne.
Det konkluderer udviklingskonsulent Christine Sestoft i en status
over klimapuljen.
Selvtillid
Christine Sestoft skriver bl.a., at penge faldt på et tørt
sted:
"Rigtigt mange små og mindre højprofilerede projekter havde således
svært ved at finde finansiering. Så selv DFS' relativt lille
klimapulje gjorde en forskel! Som Eva Mejnert formulerer det i
evalueringen af NETOP Frederikssunds klimaprojekt: "Det har givet
tro på, at selv et mindre oplysningsforbund kan binde an med større
projekter"."
Samarbejde
For at få penge fra puljen skulle der stå et samarbejde mellem
mindst to folkeoplysende organisationer bag projektet. Ideen var,
at samarbejde bidrager det ofte til dynamikken og kreativiteten i
projektet.
"Adskillige meldte tilbage, at samarbejdet med folk udenfor sin
egen kreds havde givet lyst til endnu mere samarbejde i fremtiden -
om klima og hvem ved hvad mere," fremgår det af statussen.
Klima-Fokus
Et af de mere omfattende projekter var klimaFOKUS i Aalborg. De
bestod bl.a. af
• Café Fair, som serverede klimavenlig frokost i hele uge
13
• Filmforevisninger på Medborgerhuset
• Fremvisninger af biogasanlæg
• Foredrag om centrale klimaemner med 'klima-kendisser'
Desuden var der arrangeret sjove offentlige events rundt omkring i
de centrale dele af Aalborg. Fx underskriftsindsamlinger og
miljøvenlig tøjvask i baljer foran Studenterhuset.
Minister-middag
Mindre kan også gøre det. I Grenaa arrangerede den lokale
FOF-afdeling foredrag om "Naturens storhed", i samarbejde med
Glasmuseet og deres forening af frivillige. Her tilbød man oplæg
med Klimaminister Connie Hedegaard, rundvisning i museets
udstilling "antARTIC" og tilbød efterfølgende en lille 3-retters
menu. Et relativt 'klassisk' folkeoplysningsarrangement med et
'lækkert twist', hvilket tydeligvis har et publikum dagens
Danmark.