Uenighed om opgaverne i folkeoplysningsudvalget

Idrætten og ungdommen vil hellere diskutere, om der skal være en fælles folkeoplysningslov, end hvad folkeoplysningens udfordringer er. ”Vi skal passe på, at debatten om flere love ikke kommer til at skygge for de mange vigtige opgaver, som det nationale folkeoplysningsudvalg har,” siger en af DFS’ repræsentanter i udvalget, John Meinert Jacobsen.

Af Michael Voss

Tre af de store interesseorganisationer, der er repræsenteret i det nationale folkeoplysningsudvalg, arbejder intenst på at få opdelt folkeoplysningsloven, så idrætten og ungdommen kan få deres egen foreningslov.
Denne dagsorden forsøger Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Idrætsforbund (DIF) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) at rejse i det nationale folkeoplysningsudvalg, som undervisningsminister Bertel Haarder har nedsat.

Presset ind i mødeprogrammet
"Det er en af de væsentlige snitflader, der har vist sig i udvalgets arbejde", fortæller DFS-formand og LOF-sekretariatsleder Per Paludan Hansen, som er den ene af DFS' to repræsentanter i udvalget.
På DFS' informations- og debatmøde om udvalgets arbejde i april sagde udvalgets formand, Jens Steenbæk om denne problemstilling: "Det er ikke et af kommissoriets fokusområder.
Derfor vil vi kun behandle det, hvis arbejdet med de problemer og udfordringer for folkeoplysningen, der er nævnt i kommissoriet, lægger op til, at der er grund til at opløse lovfællesskabet."
Men nu har de tre hovedorganisationer presset så hårdt på, at spørgsmålet er sat på udvalgets dagsorden den 16. september. "Det gør ikke arbejdet i udvalget lettere. Vi skal passe på, at debatten om flere love ikke kommer til at skygge for de mange vigtige opgaver, som udvalget har," siger den anden DFS-repræsentant, John Meinert Jacobsen, der er forretningsfører i AOF-Danmark og medlem af DFS' bestyrelse.

Afklaringsfase
"Vi har brugt foråret til at komme ind i materien Mange af deltagerne har præsenteret deres visioner og ønsker, sådan som vi gjorde med DFS' positionspapir," fortæller Per Paludan Hansen.
I den forbindelse nævner han dog, at Kommunernes Landsforening har været påfaldende tilbageholdende med at fortælle, hvordan de forestiller sig, at folkeoplysningen kan indgå i et stærkere samspil med kommunerne.
"Derudover mangler vi repræsentanter for staten i udvalget. Det er et problem, fordi vi i  DFS gerne ser et stærkere samspil med og ansvar til staten," siger Per Paludan Hansen.
17 organisationsrepræsentanter besøgte i juni udvalget på en deputationsdag. "Det gav et varieret billede af, hvordan der arbejdes med folkeoplysningen i praksis," siger Per Paludan Hansen og peger derudover på indlæggene fra Biblioteksforeningen og Børne- og Kulturchefernes Forening, som gav fremadrettede bidrag om, hvordan folkeoplysningen i samspil med andre aktører kan bidrage til det aktive medborgerskab.
"På en 24 timers konference i september vil vi så grundigt behandle spørgsmålet om, hvad folkeoplysningens opgaver er i fremtiden," siger Per Paludan Hansen.

Forskelsbehandling
Den 16. august skrev Jyllands-Posten om de store forskelle i pris, der er på aftenskoler rundt om i landet. Med AOF-afdelinger som eksempel påviste avisen, at det samme kursus koster 2.700 kr. i Guldborgsund, men 1.455 kr. i Roskilde.
Forskellen skyldes, at kommunerne selv bestemmer, hvor meget de vil støtte den lokale aftenskole-virksomhed med.
"Jyllands-Posten tager her fat på et meget reelt problem. Det er noget af det, som udvalget og dets skrivegruppe om afbureaukratisering må tage op," siger John Meinert Jacobsen og fortsætter:
"Vi fik en rapport fra skrivegruppen forleden, og mit indtryk var, at den var gået meget institutionelt til problemet. Paragraf for paragraf havde man set på, hvordan det daglige arbejde bliver lettere for kommunerne og for folkeoplysningens aktører. Men det er vigtigt, at vi også gør det mindre bureaukratisk for brugerne, og det indebærer bl.a., at der ikke er så store forskelle," siger John Meinert Jacobsen.

Brug folkeoplysningen mere
Selv sidder John Meinert Jacobsen i skrivegruppen om demokrati og aktivt medborgerskab. "Vi er først lige ved at komme i gang med arbejdet. Det er et af de allervigtigste områder i udvalgets kommissorium, denne skrivegruppe skal arbejde med, " vurderer han.
"Jeg synes, at folkeoplysningen kan meget mere, end den bliver brugt til i dag. F.eks. kunne jeg forestille mig, at mange af de kampagner, som det offentlige gennemfører, kunne nå bedre resultater, hvis man udnyttede folkeoplysningens mere menneskenære tilgang til information og undervisning."

Pres på foreningerne
Såvel stat og kommune som folkeoplysningsorganisationer, ungdomsorganisationer og idrætten har altid lagt vægt på det forpligtende fællesskab, som det udmønter sig i foreningstraditionen med medlemskab og demokratisk valgte, ansvarlige bestyrelser.
"Men foreningsbegrebet udfordres i disse år af selvorganiserede grupper og webbaserede fællesskaber. Det holdt Preben Staun fra DIF oplæg om på det seneste møde," fortæller Per Paludan Hansen, der også nævner, at afgrænsningen til og konkurrencen med kommercielle udbydere er et vigtigt tema, ikke mindst for idrætten.

Ambitiøs tidsplan
Efter planen afholder det nationale folkeoplysningsudvalg sit afsluttende møde den 19. november. "Det kan blive snært, men lad os nu prøve. Det kræver i hvert fald, at vi nu begynder for alvor at tage fat på knasterne og finder løsninger og kompromisser. Og skulle det kræve et par ekstra møder, så tager vi vel også det," siger Per Paludan Hansen.
John Meinert Jacobsen er enig i, at der er langt endnu for udvalget. "For mig at se er vi stadig lidt i en kaosfase. Det er ikke så mærkeligt, at vi ikke er nået længere, for det er et voldsomt ambitiøst kommissorium, vi har. Så det er også ambitiøst at forvente, at vi kan være færdige den 19. november," vurderer han.