15. september er frist for at søge tilskud til at tage på kort studieophold/relevant konference eller efteruddannelseskursus i udlandet. Samtidig oplyser Styrelsen for International Uddannelse, at der er pladser på Grundtvig kontaktseminarer i udlandet i efteråret.
Grundtvig-kontaktseminarer har har som formål at give foreningsledere og folkeoplysere, som står for læringsaktiviteter for voksne, mulighed for at finde sammen og etablere et lavpraktisk samarbejdsprojekt til glæde for udvikling af organisationens læringsudbud.
Styrelsen oplyser også, at nye aktører med ingen eller begrænset erfaring med udlandsophold og -projekter prioriteres højt.