Uddannelsespolitiske udfordringer

Uddannelsespolitiske udfordringer

Tuesday, January 12, 2010

De danske oplysningsforbund kan bidrag med de værdier, der findes i Danmark, til de fælles uddannelsespolitiske initiativer i Europa – bl.a. med kombinationen af formelle og ikke-formelle uddannelser. Det er et af temaerne på en landskonference, som AOF Danmark inviterer til.

"Der er en klar, men ikke altid synlig sammenhæng i den uddannelsespolitik, som føres i det enkelte land, i Europa og internationalt. Det er vi nødt til at forholde os langt mere aktivt til, når der i Danmark skal gives svar på de uddannelsespolitiske udfordringer i eget land. Men også med at sikre dansk indflydelse på den uddannelsespolitiske dagsorden i Europa og globalt."
Sådan skriver forretningsfører John Meinert Jacobsen i invitationen til AOF Danmarks Landskonference 2010: " De uddannelsespolitiske udfordringer i Europa - og relationen til de danske udfordringer"
Konferencen finder sted mandag den 8. februar i PH Cafeen i København.

Opkvalificering
John Meinert Jacobsen peger på uddannelsespolitikkens betydning for beskæftigelse, levestandard og velfærd, herunder udfordringer med at opkvalificere de mange med kort eller ingen uddannelse. Videre skriver han:
"AOF og andre folkeoplysningsforbund i Danmark og i Europa kan spille en central rolle på disse områder, også med at kombinere formelle og ikke-formelle uddannelser, og tilføre de værdier, der findes i Danmark til de fælles uddannelsespolitiske initiativer i Europa.
Det er vores mål med konferencen, at vi med den brede vifte af oplæg kan give debatten om uddannelsespolitikken i Danmark og i Europa et nyt løft."

Oplægsholdere
• Kontorchef Anders Hingel, Europa Kommissionen
• Birgitte Birkvad, Repræsentant for de danske lærerorganisationer i Bruxelles, DL-I.
• Bertel Haarder, Undervisningsminister
• Christine Antorini, MF, Uddannelsespolitisk Ordfører (S)
• Marianne Jelved, MF, Uddannelsespolitisk Ordfører (RV)
• Ejnar Holst, Sekretær, LO
• Poul Erik Skov Christensen, Forbundsformand, 3F
• Anders Bondo Christensen, Forbundsformand, Danmarks Lærerforening
• Kim Simonsen, Forbundsformand, HK
• Per Påskesen, Forbundssekretær, Dansk Metal.
• Simon Neergaard-Holm, Chefkonsulent, DA
• John Meinert Jacobsen, forretningsfører, AOF Danmark
• Lars Kunov, Direktør, Danske Erhvervsskoler
• Jens Steenbæk, Formand for det Nationale Folkeoplysningsudvalg

Tid: Mandag den 8.februar 2010, kl. 9.00
Sted: PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 København V.