Tag kampen op

”X-factor-samfundet forsvinder ikke. Det bliver kun værre. I repræsenterer indsigt, substans og fysisk samvær. Det er jeres ansvar at tage kampen op.” Sådan lød Christians Haves appel til de forsamlede folkeoplysere på DFS’ årlige Kolle Kolle konference.

Af Michael Voss

Som sidste eksterne oplægsholdere bandt Christian Have dermed en smuk sløjfe på konferencen, der blev indledt af fremtidsforsker Christine Lind Ditlevsen. Hun præsenterede fire scenarier for den nærmeste fremtid, hvoraf det ene - som hun illustrerede med kendt-for-at-være-kendt fænomenet Sidney Lee - lignede X-factor-samfundet til forveksling.

Sidney Lee eller Clement Kjærsgaard
De fire scenarier, som Christine Ditlevsen præsenterede er et af resultaterne af arbejdet den tænketank, nedsatte for godt et år siden. Med afsæt i tænketankens arbejde skulle konferencen på Kolle Kolle den 19. og 20. august inspirere DFS' medlemsorganisationer, nationalt og lokalt, til at udvikle produkterne, organiseringen og markedsføringen.
Overskrifterne på de fire scenarier er:
• Herfra min verden går - individualisering og følelsesbaseret - illustreret med Sidney Lee
• Velkommen i familien - fællesskab og følelsesbaseret - illustreret med en stor forsamling glade mennesker til Shakin' Stevens koncert
• Det seriøse samfund - fællesskab og rationalitet - illustreret med FN's generalforsamling
• The sky is the limit - Individualitet og rationalitet - illustreret med tv-værten Clement Kjærsgaard

Med eller mod strømmen
For hvert scenarie havde Christine Ditlev et par bud på, hvordan folkeoplysningen kan håndtere dem - ved at gå med strømmen eller ved at gå mod strømmen og skabe alternativer.
Fra det efterfølgende gruppearbejde til de afsluttende bemærkninger blev der gang på gang refereret til scenarierne. Der var bred enighed om, at ingen af dem vil blive altdominerende, men der var vidt forskellige vurderinger af, hvilken eller hvilke som vil dominere, og hvor store dele af de øvrige scenarier, som vil eksistere ved siden af.

Pragmatisk og idealistisk
Efter at have set i fremtidsforskerens kvalificerede krystalkugle blev deltagerne præsenteret for to eksempler på, hvordan folkeoplysere allerede har grebet organisatorisk udvikling an.
DATS - landsforeningen for dramatisk virksomhed - organiserer amatørteaterverdenen. Foreningens generalsekretær, Kristian Hald Jensen fortalte, hvordan det er blevet sværere og sværere at engagere de teaterinteresserede i bestyrelsesarbejdet i foreningens 13 kredse. DATS har taget to konsekvenser.
For det første har de valgt pragmatisk at bevare kredse og bestyrelser, hvor det er muligt, og erstatte dem med løsere storkommunale netværk, hvor det ikke er muligt. For det andet har de smidt al organisationsegoisme over bord og brugt tid, penge og personale på at hjælpe de unge alternative teatermiljøer i København, Århus og snart Odense med at organisere sig for at få bedre forhold - selv om disse netværk sandsynligvis ikke ender med at blive medlemmer af DATS.

Den strategiske gave
Med stor gejst og ikke mindre underholdningsværdi fortalte sekretariatsleder Hans Grishauge, Grundtvigsk Forum om nogle af de redskaber, han bruger i sit organisationsarbejde. Et af dem kaldte han "den strategiske gave", et forløb med seks faser: indignation - hjertebanken - ide - samtale - ændret ide - plan.
For Hans Grishauge er det afgørende, at folkeoplysningen sætter dagsordener i stedet for blot at tilpasse sig:
"Når folk ikke vil komme til os, skal vi komme hjem til dem eller der, hvor de samles. Vi skal overtage Tupperware-modellen," sagde han og fortalte, hvordan han havde arrangeret vellykkede foredrags- og debatarrangementer i juli måned på et golfcenter - i samarbejde med Dyne-Larsen.

Sæt billeder på
Jens Jonathan Steen fra tænketanken CEVEA satte perspektiv på folkeoplysningens udfordringer ved at trække paralleller til de politiske partier. Han refererede både til lingvistiske forskning og hjerneforskning og argumenterede for, at både politik og folkeoplysning må appellere til følelser, hvis de skal have succes.
"Mennesket forstår informationer og ideer ved at omsætte ordene til billeder. Derfor skal folkeoplysningen også skabe positive billeder i hovedet på folk," sagde han.

Erhvervslivet som inspiration
Fredag morgen introducerede Trine Schaldemose for alvor forretnings-terminologien. Trine Schaldemose er chefkonsulent i Center for Socialøkonomi, og hun opfordrede kraftigt folkeoplyserne til at lade sig inspirere af de socialøkonomiske virksomheder - måske endda etablere dem.
Ved hjælp af en række eksempler definerede hun socialøkonomiske virksomheder således:
• De arbejder efter et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål
• De tjener også penge på forretningsaktiviteter
• Overskuddet geninvesteres i formålet
• De er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor
Umiddelbart mente flere deltagere, at så må højskoler og aftenskoler være socialøkonomiske virksomheder. Men Trine Schaldemose lagde stor vægt på, at socialøkonomiske virksomheder lærer at tale erhvervslivets sprog, samtidig med at de fastholder deres værdier.
"Det giver både stærkere produktudvikling og bedre muligheder for partnerskaber med det lokale erhvervsliv," sagde hun.

Behov for fysisk samvær
Som sidste ekspert fokuserede Christian Have på markedsføring og kommunikation. Han præsenterede forsamlingen for en praktisk checkliste, der kan bruges til at sikre, at et arrangement har en chance for at blive en succes.
Men samtidig understregede han, at ingen kommunikationsplan kan lykkedes, hvis ikke man først ved, hvad formålet, visionen og missionen er.
På linje med Christine Ditlevsen forklarede han, hvordan mennesker bruger mere og mere tid på elektroniske medier og mindre og mindre tid på fysisk samvær. Det er her, at Christian Have mener, at folkeoplysningen har en chance og et ansvar:
"Der vil vise sig et behov for mere substans og mindre overflade, og ikke mindst vil der være behov for fysisk samvær. Det er her, I kan gøre en forskel og skabe en ny fortælling om folkeoplysningen. Måske er det her, I kan genfinde begejstringen," lød hans optimistiske budskab.

Afslutningsvis fortalte Per Paludan Hansen, hvordan DFS vil lade sig inspirere af tænketankens arbejde og af konferencens oplægsholdere, og hvordan DFS vil bidrage til og støtte medlemsorganisationernes arbejde med at udvikle produkter, organisering og markedsføring - både med strømmen og mod strømmen.