Opbakning med præciseringer

Vi vil gerne påtage os oplysningsopgaver for det offentlige. Og vi vil rigtig gerne have centralt fastlagte og ens tilskudsregler. To af de centrale forslag, som DFS har stillet i det nationale folkeoplysningsudvalg, fik bred opbakning på et dialogmøde for medlemmer.

Af Michael Voss

Mellem de seriøse debatindlæg var der også plads til smil, da DFS' medlemsorganisationer diskuterede arbejdet i det nationale folkeoplysningsudvalg. (Foto: Flemming Gjedde)

Der var stor tilslutning til den samling af forslag, som DFS har fremlagt for det nationale folkeoplysningsudvalg, da over 40 repræsentanter for lokale skoler og landsdækkende medlemsorganisationer var samlet til debat- og dialogmøde om arbejdet i udvalget.
Opbakningen gjaldt bl.a. forslaget om, at de folkeoplysende organisationer påtager sig oplysnings- og kampagneopgaver for det offentlige. Der var desuden tilslutning til ønsket om, at det ikke længere skal være frit for kommunerne at fastlægget tilskudsniveauet.
Også forslagene om et nyt Nationalt Folkeoplysningsråd og om lovpligtige kommunale folkeoplysningsudvalg med et bredere arbejdsområde og en bredere kreds af medlemmer blev godt modtaget.
Men deltagerne havde også en række præciseringer og betingelser. F.eks. gjorde flere opmærksom på, at de statslige tilskudsregler skal være minimumsregler, så de ikke forhindrer kommunerne i at hæve niveauet. Forsamlingen lagde også stor vægt på, at oplysningsopgaverne skulle løses ud fra folkeoplysningens metode: den debatterende.

Ulige tilskud og konkurrence
Som optakt til debatten fortalte DFS' formand Per Paludan Hansen om det hidtidige arbejde i det nationale folkeoplysningsudvalg, om DFS' bidrag og om de udfordringer, han og DFS' anden repræsentant i udvalget, John Meinert Jacobsen, møder.
Per Paludan Hansen kom bl.a. ind på den konkurrenceforvridning, der finder sted, når forskellige institutioner kan udbyde klassiske aftenskoletilbud som kurser og foredrag på langt gunstigere økonomiske betingelser end oplysningsforbund og folkeuniversiteter. Han refererede bl.a., hvordan VUC-Vejle annoncere med eksamensfrie kurser.
Også de store forskelle i kommunernes tilskudspolitik blev dokumenteret, og DFS-formanden udtrykte store forventninger til udvalgets arbejde med "en ny fortælling om folkeoplysningen".
"Den skal på den ene side handle om en større anerkendelse af det arbejde, vi gør. På den anden side skal det anspore os til at være mere innovative og fornyende," sagde Per Paludan Hansen, der bl.a. opfordrede folkeoplyserne til at udvikle nye tilbud, der kan danne ramme for uformelle og selvorganiserede aktiviteter.

Mindstegrænse for tilskud
Tilskudsreglerne fyldte en del i debatten efter formandens oplæg, som foregik først i grupper og senere i plenum.
De meget forskellige niveauer for tilskud i kommunen kunne deltagerne i den grad genkende. Selv om folkeoplysere normalt ikke er store tilhængere af centralisme, opfattede næsten alle en større statslig regulering som nødvendig i lyset af de svingende og ikke mindst faldende kommunale tilskud.
Der var bred opbakning til ønsket om, at staten sikrer et minimumsniveau for tilskuddet - og dermed også muligheden for, at kommunerne kan vælge at give mere støtte og speciel støtte til særlige initiativer.
Flere nævnte også, hvordan de nuværende regler gør det meget svært at starte nye aftenskoler eller andre former for ny aktivitet.

Trods korslagte arme mødte de forslag, DFS har fremsendt til det nationale folkeoplysningsudvalg, stor opbakning (Foto: Flemming Gjedde)    Diskuterende - ikke docerende
DFS' forslag til det nationale folkeoplysningsudvalg introducerer et arbejdsfelt, som de folkeoplysende skoler og foreninger kun i begrænset omfang har beskæftiget sig med tidligere. DFS foreslår, at folkeoplysningen indgår aftaler med stat og kommune om udførelsen af forskellige kampagner og særlige indsatser.
I DFS-papiret udgør det den tredje søjle - ved siden af den klassiske frie folkeoplysning og voksen- og efteruddannelsen. Blandt DFS' ideer på det nye område er:
-  at der årligt eller flerårigt indgås aftaler mellem staten og de folkeoplysende organisationers landsorganisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser,

- at staten årligt eller flerårigt indgår aftale om særlige profilindsatser, som skal have en særlig prioritering i folkeoplysningen,
- at kommunerne forpligtes til at indtænke og indskrive folkeoplysningens aktører i deres informations- og oplysningsindsatser.
Det blev naturligvis også diskuteret på mødet. Og forslaget blev godt modtaget. Men mange deltagere lagde vægt på, at folkeoplysningens inddragende og dialog-orienterede metode skal præge indsatsen, og den kendte envejs-kommunikation fra offentlige kampagner fik mange hårde ord med på vejen.
Debatten vist, at ideen skal udvikles og præciseres, og at der ligger et dilemma mellem stat og kommuners behov for at få et bestemt budskab ud på den ene side og på den anden side folkeoplysningens tradition for at tage borgernes udgangspunkt og for at være mere diskuterende end docerende.

Sidste punkt på dagsordenen var et oplæg fra AOF's sekretariatsleder, John Meinert Jacobsen, der på forskellig måde rejste spørgsmålet, om folkeoplysningen har brug for pres udefra for at forny sig. Det oplæg vil senere blive behandlet på dfs.dk og i Netavisen.

Mere debat
Afslutningsvis takkede Per Paludan Hansen for de mange input, som ville styrke og kvalificere DFS' arbejde i udvalget. Han opfordrede de tilstedeværende og alle andre med tilknytning til DFS' medlemsorganisationer til at fortsætte debatten på DFS' hjemmeside. Samtidig tilskyndede formanden folkeoplyserne til at gå ind i den offentlige debat med læserbreve og lignende, der fortæller om folkeoplysningens indsats og argumenterer for forslag til nye, aktiviteter og rammer og bedre økonomi.