Ny chance, nye færdigheder, ny tilværelse

”Second Chance Schools” (SCSs) er et EU-initiativ, hvis formål er at bekæmpe den sociale marginalisering af kortuddannede gennem uddannelse. SCSs fremmer nye almene basisfærdigheder og kompetencer i forhold til konkrete livssituationer og arbejdspladser.

Af Christos Doukas / InfoNet

A. Papadopoulou (AP) er en ung kvinde, 32 år, gift og med to børn, der bor i en vestlig forstad til Athen. Området har høj arbejdsløshed og der er risiko for social og uddannelsesmæssig marginalisering.
AP har ikke gennemført grundskolen, fordi hun var nødt til at arbejde, og fordi hendes motivation for skolegang var begrænset. På baggrund af sine erfaringer præget af mange løse jobs og det fulde ansvar for familien, overvejer hun nu sin situation. Som hun udtaler til en lokal avis: "At vende tilbage til uddannelse har været en drøm for mig, et nyt vindue til tilværelsen".
M. Kafetzakis er en ung mand på 24, der bor på øen Kreta. Han er også kortuddannet som de fleste i turistbranchen. Men hans lave kvalifikationer udgjorde en barriere, når han søgte job, og det tog modet fra ham.
"Når du arbejder, indser du at du har brug for flere kvalifikationer og færdigheder," fortalte han i en rapport om det udbredte fænomen med lavt uddannet arbejdskraft i de populære turistområder i Grækenland.

Fra skeptisk til positiv
I begge tilfælde blev interessen vakt, da de hørte, at der ville blive etableret SCSs i deres område. De første SCSs i Grækenland blev etableret i 2002 og er siden da blevet landsdækkende. På disse skoler kan man gennemføre og afslutte en grunduddannelse på grundlag af voksenuddannelsens principper
De to unge var tilbageholdende i starten på grund af deres tidligere skoleerfaringer. Lokale initiativtagere i projektet opmuntrede dem til at deltage og lære noget nyt - helt forskelligt fra den traditionelle skole.
Efter et år på SCS var de to unge mennesker mere positive. De oplevede, at denne form for læring var baseret på deres behov og erfaringer. Det pædagogiske miljø var venligt og opmuntrende. Lærerne arbejdede som igangsættere og koordinatorer. Desuden er undervisningen hos SCS hovedsageligt baseret på autentiske tekster fra arbejdspladser, fra det sociale og kulturelle liv samt med inddragelse af de nyeste teknologier.

Fremtidens sociale læring
De fleste lærere ved SCSs har en undervisningsbaggrund fra det formelle gymnasium, og de fremhæver to udfordringer i projektet.
Først den transformative karakter, der præger undervisningsplanerne hos SCS. I stedet for den centraliserede og forudbestemte uddannelsesmål er SCS mest baseret på metoder/processer for læring, der giver mulighed for lokal tilpasning. Denne praksis giver mulighed for en mere differentieret pædagogik.
For det andet stiler undervisningen i dette alternative miljø ikke mod at reproducere grundlæggende akademisk viden, men fremmer i stedet tværfaglig læring forbundet med virkelige situationer (multi-faglig tilgang med brede, generelle basis-færdigheder).
En SCS-skoleleder og tidligere gymnasielærer udtaler: "Tidligere følte jeg mig som det sidste led i en top-down kæde, nu føler jeg mig mere som en livslang lærings-agent og medskaber af fremtidens sociale læring".

Second Chance læring og formel uddannelse
Ifølge en ekspert i SCSs, H. Hodolidou, professor og ansvarlig for efteruddannelsen af lærerne, skal især den tværfaglige tilgang fremhæves som projektets grundlag. Hun definerer de brede, generelle basisfærdigheder som "social praksis i forbindelse den meget bredspektrede fortolkning, der kan tilskrives de særlige IKT-undertsøttede socialt-kulturelle miljøer".
Inden for disse rammer mener hun, at basisfærdigheder ikke kun handler om evnen til at skrive, læse og foretage udregninger. Basisfærdigheder omfatter evnen og viljen til at handle i konkrete livs-situationer: at løse problemer, at arbejde i grupper, at anvende sociale kompetencer, at være læringsparat osv.
Til dette formål omdefineres traditionelle discipliner (sprog, talforståelse, naturfag osv.) i SCSs til tværfaglige grænseoverskridende kompetencer, der kan bidrage til den enkeltes fremtidige uddannelsesveje. Projekt-baseret læring og alternative metoder til vurdering er kernen i SCSs' pædagogik.
I sine publikationer peger hun på problemfelter og mulige forbedringer såsom: faren for reproduktion af den disciplin-opslittede skole-kultur i stedet for den tværfaglige pædagogik og bureaukratisk modstand i et top-down-apparat, der arbejder med traditionelle former for curriculum planlægning. Faktisk påpeger hun nogle afgørende punkter i forbindelse med tværfaglig bæredygtighed og innovation i et centraliseret system som det græske.

Ny chance - også for uddannelsessesystemet
Som konklusion kan erfaringerne med SCSs opsummeres med disse ord fra en elev, der ved en SCS-ceremoni udtalte: "SCS var ikke en ny chance for mig, det var den første chance, jeg overhovedet har fået i forbindelse med uddannelse ".
En lærer udtalte ved samme ceremoni: "Måske er det en ny chance for forbedring for det formelle uddannelsessystem."