Mellem flygtige og forpligtende fællesskaber

Mellem flygtige og forpligtende fællesskaber ”For at bidrage til det demokratiske medborgerskab må folkeoplysningens frivillighed kombineres med forpligtelse,” sagde formanden for det nationale folkeoplysningsudvalg, Jens Stenbæk. Men samtidig pegede han på, at den unge generation primært engagerer sig i flygtige fællesskaber.

Af Michael Voss

"Vi forbinder folkeoplysning med demokrati, frihed og frivillighed, men i forbindelse med medborgerskab giver frivilligheden først mening, når den forbindes med forpligtelse - i forpligtende fællesskaber. Det skal udvalget have øje for," sagde Jens Stenbæk på DFS' debatmøde om det netop nedsatte nationale folkeoplysningsudvalg torsdag den 23. april. Mødet dannede optakt til DFS' repræsentantskab samme dag. Jens Stenbæk er formand for udvalget, der havde holdt sit første møde dagen før.

Men formanden pegede samtidig på, at der ligger en stor udfordring for folkeoplysningen i forhold til de unge generationer:

"Vi må også se på det demokrati, der er ved at udvikle sig. Det repræsentative demokrati er under opløsning til fordel for et mere netværksbaseret demokrati, og foreningslivet udfordres af mere flygtige fællesskaber," sagde han.

Plads til moderne mennesker?
Også DFS' formand, Per Paludan Hansen, var inde på denne problemstilling:
"Har moderne mennesker lyst til at være bestyrelses-medlemmer i flere år? Er det at være aktiv i den samme forening endda i bestyrelsen i mange år foreneligt med et arbejdsliv, hvor det for mange er normen, at man skifter job med større hyppighed," spurgte han.
Per Paludan Hansen repræsenterer sammen med John Meinert Jakobsen fra AOF-Danmark DFS i udvalget.
Også i den efterfølgende debat blev denne problemstilling behandlet. De lidt over 100 deltagere blev delt op i 6 "pilot-folkeoplysningsudvalg", som skulle diskutere, hvordan folkeoplysningen kan medvirke til at styrke demokrati og aktivt medborgerskab. I flere grupperapporter var dilemmaet mellem det flygtige og det forpligtende omtalt som en af de store udfordringer. Ole Borgå fra Efterskoleforeningen understregede dog, at der stadig findes store, velfungerende og forpligtende fællesskaber uden for folkeoplysningen, bl.a. Ældresagen og patientforeninger.

Den usynlige målgruppe
Grupperapporten blev kommenteret af et panel bestående af de to oplægsholdere, John Meinert Jakobsen samt Pernille Vigsø-Bagge, SF, og Yildiz Akdogan, Socialdemokraterne. Akdogan supplerede diskussionen om udfordringer for foreningslivet ved at pege på, at der er 200.000 nydanskere fra lande uden for EU. "De er usynlige i debatten om aktivt medborgerskab. Her kan folkeoplysningen komme til at fylde meget mere end i dag," sagde hun.

Udgiftsneutral
Ved mødets start fortalte Jens Stenbæk om udvalgets forhistorie, sammensætning og kommissorium. Han fandt det både rettidigt og utroligt vigtigt:

"Jeg kunne jo have nøjes med at blive formand for Globaliseringsrådet eller Velfærdskommissionen, men jeg var heldig at blive bedt om folkeoplysningsudvalget," sagde han til forsamlingens morskab.

Formanden bemærkede også, at udvalget havde fået et meget bredt kommissorium:

"Alle muligheder er åbne. Dog er der én binding: Resultatet skal være udgiftsneutralt."

Det kommenterende Per Paludan Hansen senere:

"Det er jeg glad for, at formanden har fokus på, for så vil vi andre i første omgang glemme det og tage udgangspunkt i de opgaver, der skal løses."

Konkurrencen
I sin omtale af udvalgets opgaver kom Jens Stenbæk også ind på forholdet mellem folkeoplysningen og de formelle uddannelser:

"Vi har set, at oplysningsforbundene er trængte i konkurrencen med andre udbydere.  f.eks. omkring Forberedende Voksenundervisning - ikke mindst efter strukturreformen," sagde han med henvisning til, at VUC både er udbyder og koordinator af FVU.

"Det er mærkeligt, at de formelle institutioner sætter sig på mere og mere voksenuddannelse i en tid, hvor vi taler utrolig meget om uformelle kompetencer og om realkompetence," sagde han.

Sammenhæng med idrætten
I optakten til udvalget har de store idrætsorganisationer givet udtryk for, at de ønsker at få deres egen foreningslov i stedet for at være en del af folkeoplysningsloven.

"Det er ikke et af kommissoriets fokusområder. Derfor vil vi kun behandle det, hvis arbejdet med de problemer og udfordringer for folkeoplysningen, der er nævnt i kommissoriet, lægger op til, at der er grund til at opløse lovfællesskabet," sagde han og tilføjede:

"Men det kan lige så vel pege i den modsatte retning. Hvis vores opgave er at styrke sammenhængskraften i samfundet, så kan det også være nødvendigt at styrke sammenhængskraften mellem de to sektorer, folkeoplysning og idræt. Måske skal vi se på, hvorfor vi ikke kan undvære hinanden. Da loven sidst blev revideret i 1999 skete der en vis opsplitning. Måske bliver det mere samling denne gang."

 

Åben proces
I gruppearbejdet og i debatten mellem salen og panelet blev en stribe andre problemstillinger taget op. Det vil senere blive samlet i en rapport fra DFS' sekretariat. I sin afrunding henviste Per Paludan Hansen til Jens Stenbæks bemærkninger om, at det nationale folkeoplysningsudvalg vil være meget åbent i arbejdet frem til december, hvor det skal aflægge rapport.

"John Meinert og jeg er meget glade for de mange input til arbejdet i udvalget, og vi vil også opfordre til, at alle i DFS' medlemsorganisationer bidrager med ideer og kommentarer til arbejdet. Vi vil senere indkalde til møder på et passende tidspunkt, hvor vi kan få en ny dialog om udvalgets arbejde," sagde DFS' formand.