Kurser for medlemmer af folkeoplysningsudvalg

Kurser for medlemmer af folkeoplysningsudvalg

Thursday, February 4, 2010

”Det folkeoplysende arbejde har aldrig været vigtigere.” Sådan lyder titlen på tre kurser for dem, der netop er blevet medlemmer af folkeoplysningsudvalgene.

Det er Fritid og Samfund, der inviterer til kurserne, som finder sted i Viby Sjælland, Hegnsvig ved Billund og Vissenbjerg.

Målgruppe
Fritid og Samfund definerer målgruppen som dem, der "…. de næste 4 år har valgt at arbejde med et af de vigtigste områder i den kommunale verden. Det vil være relevant for alle, uanset om de er medlem af et folkeoplysningsudvalg eller anden konstellation, der har folkeoplysningen som arbejdsfelt."

Indhold
Om indholdet står der: "Kurset vil bringe dig rundt i mange af de muligheder, som Lov om støtte til folkeoplysning giver til initiativtagerne på området, og vil desuden give dig nye idéer til, hvordan foreningslivet kan få større indflydelse på den kommunale fritidspolitik."

Kursuslederne
Viby: Fritidschef Kai Raun, Allerød Kommune
Hegnsvig: Sekretariatschef Kurt Smidt, Hovborg.
Vissenbjerg: Fritidskonsulent Elsebeth Holm Pedersen, Mariagerfjord Kommune