Konkurrence om nyt kælenavn

En ofte anarkistisk proces med store tanker, overraskende formuleringer og spændende diskussioner. Sådan har DFS’ tænketank fungeret. Men et nyt kælenavn til folkeoplysningen har man ikke fundet på.

Af Michael Voss

"Folkeoplysning" er et skrækkeligt ord. Det swinger ikke, det er usexet. Sådan sagde kommunikationseksperten Christian Have, da han var gæst i DFS' tænketank om folkeoplysningen frem mod 2020.
Han blev ikke modsagt. Men hverken han eller tænketankens medlemmer kunne finde på noget bedre.
Derfor er konklusionen, at folkeoplysning bliver det ved med at hedde. Men et kælenavn kunne man godt bruge. Derfor udskriver DFS en konkurrence: Find på et godt kælenavn til folkeoplysningen.
Med annonceringen af denne konkurrence afrundede DFS-udviklingskonsulent, Christine Sestoft, debatten i forbindelse med DFS' repræsentantskabsmøde om tænketankens udkast til 10 teser om fremtidens folkeoplysning.

Fra anarki til teser
Tænketanken, der indtil videre har arbejdet et år, lagde på mødet sine 10 teser ud til debat. Udvalgets formand, Søren Eigaard, fortalte om foreløbig 8 møder med brainstorm, samfundsforskere udefra og scenarieprocesser:
"Det har været en vildtvoksende og indimellem anarkistisk proces, hvor deltagerne har kastet sig ud i store tanker, overraskende formuleringer og spændende diskussioner."

Egne blinde pletter
Christine Sestoft præsenterede de ti teser, to og to, hvorefter de blev diskuteret først i summegrupper, derefter i plenum.
Selv om nogle var direkte uenige med passager i teksten, var hovedindvendingen, at det visionerne var for indlysende, for ukritiske og for indforståede: "Teserne bærer præg af, at vores egen tænkning ikke er blevet forstyrret. Vi ser ikke vores egne blinde pletter."
En deltager tog bolden op fra Lene Andersens oplæg tidligere på dagen. Han kritiserede tænketanken for at forsøge at "følge med tiden". Han mente, at folkeoplysningens opgave var at være med til at definere tidsånden, ikke halse efter den.

De svære balancer
En gennemgående diskussion handlede om, hvor man finder balancen mellem på den ene side seriøsitet og faglighed og på den anden side de underholdende elementer, som kan være nødvendige for at trække deltagere til.
Et andet dilemma, som blev diskuteret, var forholdet mellem folkeoplysningens ideelle sigte og behovet for at drive en forretning, der tiltrækker kunder og skaber indtægter.
At det er vigtigt, at folkeoplysningens forskellige aktører samarbejder, erklærede mange sig enige i. Men at dømme efter et par indlæg, har tænketanken ret i, at der er plads til fremskridt. Det kan blive meget bedre end i dag.