Med ”10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov” har Kommunernes Landsforening nu markeret deres holdninger i det nationale folkeoplysningsudvalg. Al magt til kommunerne er det underliggende budskab, som trækker i stik modsat retning af, hvad DFS ønsker.
"Den lokale fritidspolitik bør udformes i et samspil mellem den
enkelte kommunalbestyrelse og de lokale brugere. Lovgivningen bør
derfor kun indeholde overordnede budskaber og signaler - mål- og
rammestyring i stedet for detailstyring." Sådan lyder Kommunernes
Landsforenings (KL) hovedbudskab til det nationale
folkeoplysningsudvalg. Synspunktet uddybes i afsnittet om
aftenskolerne, som ifølge KL "kvæles i statslige regler": "En
aflusning af statslige regler vil give aftenskolerne mere fleksible
muligheder for at indgå i et aktivt samspil med kommunerne om
særlige indsatsområder og udviklingsprojekter, fx inden for
folkesundhed og forebyggelse," skriver KL.
Hvem kvæler aftenskolerne?
Udspillet er bemærkelsesværdigt, eftersom aftenskolerne
ikke selv synes, at de bliver kvalt i statslige regler. Tværtimod
har DFS bl.a. på vegne af aftenskolerne foreslået, at staten i
langt højere grad går ind som en aktiv medspiller i
folkeoplysningen. Bl.a. mener DFS, at staten enten må overtage
finansieringen direkte eller fastlægge mindstekrav til kommunernes
støtte.
Baggrunden er bl.a. de systematiske årlige nedskæringer, som
kommunerne har gennemført over for folkeoplysningen i en årrække.
Fra 2003 til 2008 (de seneste tal) kappede kommunerne 69,5
millioner kroner i 2009-priser. Det svarer til et fald på 16,7 %.
Disse tal fik DFS' formand Per Paludan Hansen til i et interview
til at anklage kommunerne for at kvæle aftenskolerne: "På vores
område har det kommunale selvstyre spillet fallit. Tilsyneladende
kan kommunerne ikke finde ud af at bruge selvstyret til andet end
langsomt at kvæle det økonomiske grundlag for aftenskolerne og
anden folkeoplysning." Videre sagde han: " Der får os til at
konkludere, at kommunerne ikke magter at administrere den
økonomiske støtte til folkeoplysningen. I stedet må staten gribe
ind og garantere borgernes lige muligheder for at deltage i
aftenskoleundervisning."
Samarbejdspotentiale
På et andet område ligger KL lidt tættere på DFS:
"Omvendt viser al erfaring, at der er et kæmpe potentiale i, at
kommunerne og kommunale institutioner indgår i samarbejder og
partnerskaber med de foreninger, der gerne vil arbejde målrettet
med fx integration eller forebyggelse for særlige grupper."
Samme holdning har DFS fremlagt i udvalget, og også DGI har peget
på, at den type samarbejde skal udbygges. Men i modsætning til KL
ser DFS også et stort potentiale i samarbejdsaftaler mellem de
landsdækkende folkeoplysningsorganisationer og staten.
"KL's 10 skarpe" har
følgende overskrifter: 1. Ingen detailstyring, tak! 2.
Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres 3. Foreningslivet
som samarbejdspartner for kommunerne 4. Gode vilkår for de
frivillige ledere 5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige
regler 6. Aktiv brugerindflydelse 7. Offentlige lokaler skal
udnyttes bedst muligt 8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede
regler 9. Børn og unge i fokus 10. Folkeoplysningslov, foreningslov
eller fritidslov.
Hele "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og
folkeoplysningslov
DFS' forslag til det nationale
folkeoplysningsudvalg
Kommunerne magter ikke
opgaven
Idrætten skal løse
opgaver for kommunerne
Mere om det
nationale folkeoplysningsudvalg