Kommunernes Landsforening vil afluse statslige regler

Kommunernes Landsforening vil afluse statslige regler

Wednesday, November 11, 2009

Med ”10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov” har Kommunernes Landsforening nu markeret deres holdninger i det nationale folkeoplysningsudvalg. Al magt til kommunerne er det underliggende budskab, som trækker i stik modsat retning af, hvad DFS ønsker.

"Den lokale fritidspolitik bør udformes i et samspil mellem den enkelte kommunalbestyrelse og de lokale brugere. Lovgivningen bør derfor kun indeholde overordnede budskaber og signaler - mål- og rammestyring i stedet for detailstyring."
Sådan lyder Kommunernes Landsforenings (KL) hovedbudskab til det nationale folkeoplysningsudvalg.
Synspunktet uddybes i afsnittet om aftenskolerne, som ifølge KL "kvæles i statslige regler":
"En aflusning af statslige regler vil give aftenskolerne mere fleksible muligheder for at indgå i et aktivt samspil med kommunerne om særlige indsatsområder og udviklingsprojekter, fx inden for folkesundhed og forebyggelse," skriver KL.

Hvem kvæler aftenskolerne?
Udspillet er bemærkelsesværdigt, eftersom aftenskolerne ikke selv synes, at de bliver kvalt i statslige regler. Tværtimod har DFS bl.a. på vegne af aftenskolerne foreslået, at staten i langt højere grad går ind som en aktiv medspiller i folkeoplysningen. Bl.a. mener DFS, at staten enten må overtage finansieringen direkte eller fastlægge mindstekrav til kommunernes støtte.
Baggrunden er bl.a. de systematiske årlige nedskæringer, som kommunerne har gennemført over for folkeoplysningen i en årrække.
Fra 2003 til 2008 (de seneste tal) kappede kommunerne 69,5 millioner kroner i 2009-priser. Det svarer til et fald på 16,7 %. Disse tal fik DFS' formand Per Paludan Hansen til i et interview til at anklage kommunerne for at kvæle aftenskolerne:
"På vores område har det kommunale selvstyre spillet fallit. Tilsyneladende kan kommunerne ikke finde ud af at bruge selvstyret til andet end langsomt at kvæle det økonomiske grundlag for aftenskolerne og anden folkeoplysning."
Videre sagde han:
" Der får os til at konkludere, at kommunerne ikke magter at administrere den økonomiske støtte til folkeoplysningen. I stedet må staten gribe ind og garantere borgernes lige muligheder for at deltage i aftenskoleundervisning."

Samarbejdspotentiale
På et andet område ligger KL lidt tættere på DFS:
"Omvendt viser al erfaring, at der er et kæmpe potentiale i, at kommunerne og kommunale institutioner indgår i samarbejder og partnerskaber med de foreninger, der gerne vil arbejde målrettet med fx integration eller forebyggelse for særlige grupper."
Samme holdning har DFS fremlagt i udvalget, og også DGI har peget på, at den type samarbejde skal udbygges.
Men i modsætning til KL ser DFS også et stort potentiale i samarbejdsaftaler mellem de landsdækkende folkeoplysningsorganisationer og staten.

"KL's 10 skarpe" har følgende overskrifter:
1. Ingen detailstyring, tak!
2. Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres
3. Foreningslivet som samarbejdspartner for kommunerne
4. Gode vilkår for de frivillige ledere
5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige regler
6. Aktiv brugerindflydelse
7. Offentlige lokaler skal udnyttes bedst muligt
8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede regler
9. Børn og unge i fokus
10. Folkeoplysningslov, foreningslov eller fritidslov.

DFS linkHele "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov

DFS linkMere om arbejdet med en ny folkeoplysningslov

 

Relaterede nyheder