Med ”10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov” har Kommunernes Landsforening nu markeret deres holdninger i det nationale folkeoplysningsudvalg. Al magt til kommunerne er det underliggende budskab, som trækker i stik modsat retning af, hvad DFS ønsker.
"Den lokale fritidspolitik bør udformes i et samspil mellem den
enkelte kommunalbestyrelse og de lokale brugere. Lovgivningen bør
derfor kun indeholde overordnede budskaber og signaler - mål- og
rammestyring i stedet for detailstyring."
Sådan lyder Kommunernes Landsforenings (KL) hovedbudskab til det
nationale folkeoplysningsudvalg.
Synspunktet uddybes i afsnittet om aftenskolerne, som ifølge KL
"kvæles i statslige regler":
"En aflusning af statslige regler vil give aftenskolerne mere
fleksible muligheder for at indgå i et aktivt samspil med
kommunerne om særlige indsatsområder og udviklingsprojekter, fx
inden for folkesundhed og forebyggelse," skriver KL.
Hvem kvæler aftenskolerne?
Udspillet er bemærkelsesværdigt, eftersom aftenskolerne ikke selv
synes, at de bliver kvalt i statslige regler. Tværtimod har DFS
bl.a. på vegne af aftenskolerne foreslået, at staten i langt højere
grad går ind som en aktiv medspiller i folkeoplysningen. Bl.a.
mener DFS, at staten enten må overtage finansieringen direkte eller
fastlægge mindstekrav til kommunernes støtte.
Baggrunden er bl.a. de systematiske årlige nedskæringer, som
kommunerne har gennemført over for folkeoplysningen i en
årrække.
Fra 2003 til 2008 (de seneste tal) kappede kommunerne 69,5
millioner kroner i 2009-priser. Det svarer til et fald på 16,7 %.
Disse tal fik DFS' formand Per Paludan Hansen til i et interview
til at anklage kommunerne for at kvæle aftenskolerne:
"På vores område har det kommunale selvstyre spillet fallit.
Tilsyneladende kan kommunerne ikke finde ud af at bruge selvstyret
til andet end langsomt at kvæle det økonomiske grundlag for
aftenskolerne og anden folkeoplysning."
Videre sagde han:
" Der får os til at konkludere, at kommunerne ikke magter at
administrere den økonomiske støtte til folkeoplysningen. I stedet
må staten gribe ind og garantere borgernes lige muligheder for at
deltage i aftenskoleundervisning."
Samarbejdspotentiale
På et andet område ligger KL lidt tættere på DFS:
"Omvendt viser al erfaring, at der er et kæmpe potentiale i, at
kommunerne og kommunale institutioner indgår i samarbejder og
partnerskaber med de foreninger, der gerne vil arbejde målrettet
med fx integration eller forebyggelse for særlige grupper."
Samme holdning har DFS fremlagt i udvalget, og også DGI har peget
på, at den type samarbejde skal udbygges.
Men i modsætning til KL ser DFS også et stort potentiale i
samarbejdsaftaler mellem de landsdækkende
folkeoplysningsorganisationer og staten.
"KL's 10 skarpe" har følgende
overskrifter:
1. Ingen detailstyring, tak!
2. Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres
3. Foreningslivet som samarbejdspartner for kommunerne
4. Gode vilkår for de frivillige ledere
5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige regler
6. Aktiv brugerindflydelse
7. Offentlige lokaler skal udnyttes bedst muligt
8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede regler
9. Børn og unge i fokus
10. Folkeoplysningslov, foreningslov eller fritidslov.
Hele "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov
Mere om arbejdet med en ny folkeoplysningslov