KL foreslår nye tilskudsregler til foreninger

Alle foreninger skal have et grundtilskud. Oven i skal kommunerne kunne tildele målrettede tilskud til særlige indsatsområder. Dette forslag rejser to repræsentanter for Kommunernes Landsforening i en kronik, hvor de også gentager kravet om frie rammer for kommunernes støtte til folkeoplysningen.

Af Michael Voss

Vi vil have en moderne folkeoplysningslov, skriver Holbæks radikale borgmester Jørn Sørensen og det konservative byrådsmedlem, Malene Carmel, fra Helsingør i en kronik i Danske Kommuner den 3.12.09. Jørn Sørensen er formand for KL's børne- og kulturudvalg, mens Malene Carmel repræsenterer KL i det nationale folkeoplysningsudvalg.

Grundtilskud til alle
"Vi mener, at en ny og moderne lov bør afspejle forskelligheden i foreningslivet: Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresse i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud og lokaler til, og foreningsdemokratiet må så selv fordele pengene hen, hvor de gør størst nytte i foreningen. Men mange foreninger er faktisk meget interesseret i at gå ind i et aktivt partnerskab med kommunen og kommunale institutioner om løsningen af mere specifikke opgaver, for eksempel forebyggelse, overvægtige børn, integration, ældreidræt os så videre," skriver Sørensen og Carmel.
Konkret foreslår de to typer tilskud til foreningerne:
"Derfor foreslår KL en lov bygget op om et grundtilskud til alle foreninger: Foreningsliv for børn og unge har en værdi i sig selv, uden at det nødvendigvis bidrager til at opfylde særlige politiske ønsker.
Men det skal kombineres med målrettede tilskud til særlige indsatsområder for kommunen. De fleste kommuner yder allerede i dag tilskud til særlige formål, men det sker mere på trods af folkeoplysningsloven end med opbakning fra den," foreslår de to KL-repræsentanter.

Kommunal selvbestemmelse
I kronikken fastholder de også hovedpointen i de tidligere udsendte "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysning":
"Selvfølgelig skal Folketinget i en lov kunne udstikke de overordnede mål og formulere, hvad det generelle formål er med kommunernes støtte, men resten kan vi sagtens finde ud af lokalt - i et godt samarbejde med brugerne, som der heldigvis er en lang tradition for på dette område."
Som et indirekte svar på kritikken af de store forskelle på kommunernes tilskud til aftenskolevirksomhed skriver de:
"Alle kommuner yder reelt mere end folkeoplysningslovens minimumsregler, så også derfor synes vi, at vi har gode argumenter for en mere decentraliseret lovgivning."
De nævner dog ikke, at folkeoplysningsloven ikke sætter noget minimum for kommunernes støtte til aftenskolernes lærerlønninger, men kun et maximum på 1/3.

Væk med gratisprincippet
Kommunernes frihed til at bestemme selv, skal ifølge Sørensen og Carmel også gælde lokalestøtten. I dag skal kommunerne stille gratis lokaler til rådighed for foreninger og aftenskoler.
Deres hovedargument er, at de ofte stiller elendige lokaler til rådighed:
" Men gratisprincippet har også uheldige virkninger. Vi må erkende, at der nogle steder i landet kun findes to slags lokaler: Meget lækre - men også meget dyre - lokaler i fitnesscentrene og så temmelig nedslidte - men til gengæld ganske gratis - kommunale lokaler. En revideret lov er nødt til at tackle dette problem."