Ingen læring uden respekt for det irrationelle

Den danske uddannelsespolitik er irrationel – fordi den ikke tager højde for det irrationelle. Allerede for 200 år siden forstod Grundtvig, at mennesket lærer bedst, hvis det er følelsesmæssigt engageret. I dag er det glemt, lød det fra Knud Illeris i hans afskedsreplik på DPU.

Det kan godt være, at fanden gik i kloster, da han blev gammel. Men professor Knud Illeris tog ikke fløjshandskerne på, da holdt en af hovedtalerne på det afskedsseminar, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole afholdt for ham den 19. marts.

Knud Illeris byggede sit foredrag op omkring seks vigtige udtalelser, der alle sagde noget vigtigt om den menneskelige lærings natur. Seks store navne, seks centrale citater.
Først af alle kom folkeoplysningens fader, N.F.S. Grundtvig, som blev citeret for denne erklæring: "Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær."
De fem andre store læremestre var Karl Marx, Sigmund Freud, Jean Piaget, Jean Lave og Antonio Damasio. Deres bidrag til vores viden om, hvordan læring fungerer, opsummerede Illeris således:
·  Aktiv motivation er nødvendig for betydningsfuld læring (Grundtvig 1834)
·  Menneskelig udvikling og læring afspejler samfundsforholdene (Marx 1848) ·  Vi udvikler et forsvar mod psykiske belastninger (Freud 1895)
·  Der eksisterer to fundamentalt forskellige måder at lære på (Piaget 1936)
·  Al læring er gennemsyret af social praksis, hvoraf den bliver frembragt (Lave 1991)
· Følelser er altid en integreret del af rationalitet (Damasio 1994)

Men al denne viden bliver ikke brugt til noget i dagens uddannelsespolitik, var Knud Illeris konklusion. Kun til dels Karl Marx' bidrag kan indgå i den officielle uddannelsestænkning.
Til gengæld er forståelse for, hvor stor betydning følelser har for læringen, stort set fraværende. Og det betyder ifølge Illeris, at de formelle uddannelser og ikke mindst forsøgene på at motivere de dårligst uddannede til at læring bliver ineffektive.
At anvende samfundets midler på en ineffektiv måde er ikke rationelt. Deraf konklusionen, at uddannelsespolitikken er irrationel, fordi den ikke tager højde for det irrationelle. På seminaret var der også taler af professor Yrjö Engeström, Helsinki, og professor Karen Evans, London. Desuden var der korte indlæg Stefan Hermann, Noemi Katznelson & Hans Henrik Knoop.