På to møder i november er der mulighed for at høre nærmere om økonomisk støtte til for mobilitet, netværk og internationalt samarbejde. Støtten søges igennem Nordisk Råds Nordplus Voksen-program og gennem EU’s Grundtvig-program.
Møderne finder sted den 16. og 18. november i henholdsvis København og Århus. Det er Styrelsen for International Uddannelse (tidligere CIRIUS), som står for møderne.
Målgruppe
Møderne henvender sig til repræsentanter fra både
kompetencegivende uddannelsesinstitutioner for voksne og uformelle
og ikke-formelle læringsmiljøer, som er interesseret i at udvikle
læringsforløb i samarbejde med kolleger inden for voksenlæring
andre lande. Styrelsen nævner selv sprogcentre, oplysningsforbund
og højskoler som relevante institutioner.
Tilskudsmuligheder
Er du til daglig engageret i afholdelse af kurser eller andre
former for læringsaktiviteter for voksne, så yder Nordisk
Ministerråds uddannelsesprogram Nordplus Voksen og det europæiske
Grundtvig-program tilskud til korte udlandsophold inden for dit
arbejdsfelt eller interesseområde.
De to programmer giver desuden tilskud til, at din institution,
forening eller lign., som udbyder læringsforløb for voksne, kan
samarbejde med institutioner /foreninger mv. i Norden, Baltikum og
Europa.Tilskudsmulighederne er gode, og på møderne vejleder vi i,
hvad du kan søge om, og hvordan det gøres. Vi tager udgangspunkt i
dine og din institutions/forenings behov og tanker om mulige
nordiske og europæiske aktiviteter.
København
Tid: 16. november kl. 12.30-16.00
Sted: Styrelsen for International Uddannelse, Fiolstræde 44,
København K
Deltagelse er gratis.
Tilmelding: Send en mail med dit fulde navn, arbejdssted og e-mail
til Gitte Lelling på gl@iu.dk. Husk
at anføre, hvilket af de to møder, du ønsker at deltage i.
Tilmeldingsfrist: 5. november 2010
Århus
Tid: 18. november kl. 12.30-16.00
Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, Århus C
Deltagelse er gratis.
Tilmelding: Send en mail med dit fulde navn, arbejdssted og e-mail
til Gitte Lelling på gl@iu.dk. Husk
at anføre, hvilket af de to møder, du ønsker at deltage i.
Tilmeldingsfrist: 5. november 2010