Når deltageren er færdig med sit aftenskolekursus eller højskoleophold, er hun blevet personligt udviklet. Men hun har også opnået en stribe vigtige kompetencer, som hun i mange tilfælde kan bruge på sit arbejde. Det samme gælder andre folkeoplysningstilbud, fremgår det af en undersøgelse.
Ikke alene udvikler borgerne sig personligt af at deltage i
folkeoplysningens tilbud. De bliver også bedre til at samarbejde,
tænke kreativt og til at løse problemer og klare
udfordringer.
Sådan opfatter de det i hvert fald selv, fremgår det af en
undersøgelse, som analyseinstituttet Catinet har lavet for
DFS.
Undersøgelsen dokumenterer også, at en betydelig del af deltagerne
mener, at de kan bruge det, de har lært i folkeoplysning, på deres
arbejde.
"Hermed foreligger der for første gang dokumentation for, at
folkeoplysningen leverer varen," udtaler DFS' formand Per Paludan
Hansen.
Personlig udvikling
Et af folkeoplysningens centrale formål er at bidrage til
den enkeltes personlige dannelse. På dette punkt er undersøgelsen
overbevisende.
Deltagerne blev spurgt "Kan du bruge det, du har lært på skolen,
til personlig udvikling". Og det bekræftede 71 % af deltagerne, at
de kunne.
Kompetencer
Undersøgelser, rapporter og hvidbøger slår gang på gang
fast, at vi - både på arbejdsmarkedet og som borgere - har brug for
en række kompetencer, som går ud over de snævert
faglige kvalifikationer, der kræves i de fleste jobs.
EU har udarbejdet en fælles europæisk ramme for
kompetencebeskrivelser. I Danmark er der formuleret
et nationalt kompetenceregnskab, der bl.a. omfatter social
kompetence, læringskompetence, kommunikationskompetence, kreativ og
innovativ kompetence og kulturel kompetence.
Derfor spurgte undersøgelsen også til,
om deltagerne havde opnået en række af disse ikke-faglige
kompetencer gennem deres kursus. De væsentlige resultater var, at
lidt over halvdelen svarede, at de er blevet bedre til at
samarbejde, at tænke kreativt, at klare udfordringer og at løse
problemer. Samtidig svarede fire ud af 10, at de er blevet bedre
til at være leder på en opgave, og at de er blevet bedre til at
håndtere en stresset situation. Dt er imponerende tal, når man
tager i betragtning, at der er tale om sidegevinster. Kun ganske få
af folkeoplysningens tilbud sælges på, at de gør deltagerne bedre
til at samarbejde eller mere kreative. Og de færreste begynder
aftenskole specielt for at blive bedre til at klare
udfordringer.
Jobrelevant
Samarbejde, kreativitet, problemløsning, ledelse og
stresshåndtering er vigtige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det
siger forskerne, det siger erhvervslivet, og det siger
folkeoplysningens organisationer. "Alligevel kunne man være
skeptisk og tænke, at det mest er i familien og fritidslivet, at
deltagerne i folkeoplysningen får mulighed for at udnytte alle
disse kompetencer," indrømmer Per Paludan Hansen og tilføjer:
"Spørgsmålet var, om deltagerne selv fandt vores tilbud
jobrelevante, men nu ved vi, at det gør de det". 51 % af
undersøgelsens folkeoplysningsdeltagere svarer, at de kan bruge
det, de har lært, i deres arbejde.
Resultater • 71 % kan bruge det til personlig udvikling (46 i høj grad, 25 % i nogen grad) • 51 % er blevet bedre til at samarbejde (28 % i høj grad, 23 % i nogen grad) • 52 % er blevet bedre til at tænke kreativt, (32 % i høj grad, 20 % i nogen grad) • 52 % er blevet bedre til at klare udfordringer og løse problemer, (30 % i høj grad, 22 % i nogen grad) • 41 % er blevet bedre til at være leder på en opgave, (23 % i høj grad, 18 % i nogen grad) • 40 % er i blevet bedre til at håndtere en stresset situation, (24 % i høj grad, 16 % i nogen grad) • 51 % kan bruge det, de har lært, i deres arbejde, (36 % i høj grad, 15 % i nogen grad) |
"Folkeoplysningen tiltrækker de mindst uddannede og skaber personlig udvikling, leverer kompetencer og motiverer. Dermed sikrer vi, at personlig udvikling og livslang læring ikke kun er for højtlønnede, der modtager personlig coaching af dyre konsulenter og tager på arbejdsgiverbetalte managementkurser." Per Paludan Hansen, formand for DFS. |
Hvad undersøgelsen viser om motivation
Deltagernes egen vurdering
Undersøgelsens formål er at dokumentere, hvad deltagerne mener, de
har opnået. Den omfatter de fire skoleformer: højskoler,
daghøjskoler, aftenskoler og folkeuniversiteter. Undersøgelsen er
gennemført af Catinet som en repræsentativ omnibus undersøgelse. I
alt 6.332 personer er blevet spurgt, om de har deltaget i mindst et
af følgende fire folkeoplysningstilbud: aftenskole,
folkeuniversitet, daghøjskole eller højskole. 989 af disse
bekræftede, og de udgør grundlaget for det materiale, der er omtalt
i artiklen. 638 af disse var mellem 18 og 59. Det er denne
aldersgruppe, som vi her fokuserer på, da det primært er for denne
gruppe, at det er relevant, om folkeoplysningen kan bruges på
arbejde.
Deltagernes erhvervsfordeling
Arbejdere | 37,5 % | |
Funktionærer/ tjenestemænd, lavere | 21,2 % | |
Funktionærer/ tjenestemænd, højere | 20,5 % | |
Selvstændige/ medhj. ægtefæller | 5,8 % | |
Lærlinge/ elever | 3,9 % | |
Efterlønsmodt./ overgangsydelse | 1,1 % | |
Gift uden selverhverv/ hjemmegående | 0,9 % | |
Arbejdsløse | 3,6 % |