Henter vigtige kompetencer i folkeoplysningen

Henter vigtige kompetencer i folkeoplysningen

Thursday, January 17, 2008

Når deltageren er færdig med sit aftenskolekursus eller højskoleophold, er hun blevet personligt udviklet. Men hun har også opnået en stribe vigtige kompetencer, som hun i mange tilfælde kan bruge på sit arbejde. Det samme gælder andre folkeoplysningstilbud, fremgår det af en undersøgelse.

Ikke alene udvikler borgerne sig personligt af at deltage i folkeoplysningens tilbud. De bliver også bedre til at samarbejde, tænke kreativt og til at løse problemer og klare udfordringer.
Sådan opfatter de det i hvert fald selv, fremgår det af en undersøgelse, som analyseinstituttet Catinet har lavet for
DFS.
Undersøgelsen dokumenterer også, at en betydelig del af deltagerne mener, at de kan bruge det, de har lært i folkeoplysning, på deres arbejde.
"Hermed foreligger der for første gang dokumentation for, at folkeoplysningen leverer varen," udtaler DFS' formand Per Paludan Hansen.

Personlig udvikling
Et af folkeoplysningens centrale formål er at bidrage til den enkeltes personlige dannelse. På dette punkt er undersøgelsen overbevisende.
Deltagerne blev spurgt "Kan du bruge det, du har lært på skolen, til personlig udvikling". Og det bekræftede 71 % af deltagerne, at de kunne.

Kompetencer
Undersøgelser, rapporter og hvidbøger slår gang på gang fast, at vi - både på arbejdsmarkedet og som borgere - har brug for en række kompetencer, som går ud over de snævert
faglige kvalifikationer, der kræves i de fleste jobs.
EU har udarbejdet en fælles europæisk ramme for kompetencebeskrivelser. I Danmark er der formuleret
et nationalt kompetenceregnskab, der bl.a. omfatter social kompetence, læringskompetence, kommunikationskompetence, kreativ og innovativ kompetence og kulturel kompetence.

Derfor spurgte undersøgelsen også til, om deltagerne havde opnået en række af disse ikke-faglige kompetencer gennem deres kursus. De væsentlige resultater var, at lidt over halvdelen svarede, at de er blevet bedre til at samarbejde, at tænke kreativt, at klare udfordringer og at løse problemer. Samtidig svarede fire ud af 10, at de er blevet bedre til at være leder på en opgave, og at de er blevet bedre til at håndtere en stresset situation. Dt er imponerende tal, når man tager i betragtning, at der er tale om sidegevinster. Kun ganske få af folkeoplysningens tilbud sælges på, at de gør deltagerne bedre til at samarbejde eller mere kreative. Og de færreste begynder aftenskole specielt for at blive bedre til at klare udfordringer.

Jobrelevant
Samarbejde, kreativitet, problemløsning, ledelse og stresshåndtering er vigtige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det siger forskerne, det siger erhvervslivet, og det siger folkeoplysningens organisationer. "Alligevel kunne man være skeptisk og tænke, at det mest er i familien og fritidslivet, at deltagerne i folkeoplysningen får mulighed for at udnytte alle disse kompetencer," indrømmer Per Paludan Hansen og tilføjer: "Spørgsmålet var, om deltagerne selv fandt vores tilbud jobrelevante, men nu ved vi, at det gør de det". 51 % af undersøgelsens folkeoplysningsdeltagere svarer, at de kan bruge det, de har lært, i deres arbejde.

Resultater
• 71 % kan bruge det til personlig udvikling (46 i høj grad, 25 % i nogen grad)
• 51 % er blevet bedre til at samarbejde (28 % i høj grad, 23 % i nogen grad)
• 52 % er blevet bedre til at tænke kreativt, (32 % i høj grad, 20 % i nogen grad)
• 52 % er blevet bedre til at klare udfordringer og løse problemer, (30 % i høj grad, 22 % i nogen grad)
• 41 % er blevet bedre til at være leder på en opgave, (23 % i høj grad, 18 % i nogen grad)
• 40 % er i blevet bedre til at håndtere en stresset situation, (24 % i høj grad, 16 % i nogen grad)
• 51 % kan bruge det, de har lært, i deres arbejde, (36 % i høj grad, 15 % i nogen grad)
PPH Nytårskur 2012 "Folkeoplysningen tiltrækker de mindst uddannede og skaber personlig udvikling, leverer kompetencer og motiverer. Dermed sikrer vi, at personlig udvikling og livslang læring ikke kun er for højtlønnede, der modtager personlig coaching af dyre konsulenter og tager på arbejdsgiverbetalte managementkurser." Per Paludan Hansen, formand for DFS.

DFS linkHvad undersøgelsen viser om motivation

Deltagernes egen vurdering Undersøgelsens formål er at dokumentere, hvad deltagerne mener, de har opnået. Den omfatter de fire skoleformer: højskoler, daghøjskoler, aftenskoler og folkeuniversiteter. Undersøgelsen er gennemført af Catinet som en repræsentativ omnibus undersøgelse. I alt 6.332 personer er blevet spurgt, om de har deltaget i mindst et af følgende fire folkeoplysningstilbud: aftenskole, folkeuniversitet, daghøjskole eller højskole. 989 af disse bekræftede, og de udgør grundlaget for det materiale, der er omtalt i artiklen. 638 af disse var mellem 18 og 59. Det er denne aldersgruppe, som vi her fokuserer på, da det primært er for denne gruppe, at det er relevant, om folkeoplysningen kan bruges på arbejde.
Deltagernes erhvervsfordeling

Arbejdere   37,5 %
Funktionærer/ tjenestemænd, lavere   21,2 %
Funktionærer/ tjenestemænd, højere   20,5 %
Selvstændige/ medhj. ægtefæller   5,8 %
Lærlinge/ elever   3,9 %
Efterlønsmodt./ overgangsydelse   1,1 %
Gift uden selverhverv/ hjemmegående   0,9 %
Arbejdsløse   3,6 %