På en konference i december vil resultater og erfaringer fra det nyeste forsøgs- og udviklingsarbejde på Voksen- og Efteruddannelsesområdet blive præsenteret. Samtidig vil vinderen af en konkurrence om innovativ praksis bliver kåret.
"Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis" er titlen på en
forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området, som finder sted
den 6.-7. december i Odense.
På konferencen vil disse spørgsmål blive behandlet:
• Hvad viser erfaringerne?
• Hvordan kan de bruges?
• Hvordan kan de inspirere til det videre arbejde på
området?
På baggrund af fælles oplæg og mindre workshops hvor der præsenteres praksiserfaringer, vil det blive diskuteret, hvordan erfaringerne kan være med til at styrke samarbejdet mellem brugere og institutioner, til at sikre samspillet mellem institutioner, og hvordan vi kan bruge den nye viden til at gøre voksen- og efteruddannelserne endnu bedre.
På førstedagen kåres vinderen af "Fra best practice til innovative practice". DFS er medsponsor af præmien.