Der er brug for fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og biblioteker i kommunerne. Det skriver Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) i en fælles henvendelse til to ministerielle udvalg.
I øjeblikket arbejder to ministerielle udvalg med
folkeoplysningens og bibliotekernes fremtid:
• Det nationale folkeoplysningsudvalg under
undervisningsministeren
• Udvalget "Folkebibliotekernes rolle i Videnssamfundet"
under kulturministeren
De to udvalg får nu en fælles henvendelse fra Danmarks
Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).
Grænseproblemer
Henvendelsen er underskrevet af formændene for de to
organisationer, Per Paludan Hansen og Vagn Ytte Larsen. De henviser
til, at KL's bestyrelse har opfordret kommunerne til at være
opmærksom på konkurrenceforholdet mellem folkebibliotekerne og
aftenskolerne. Formålet med henvendelsen er at undgå problemer
omkring grænserne mellem aftenskoler og biblioteker.
Fælles opgave: livslang læring
I henvendelsen skriver DFS og DB, at "…folkeoplysning og
folkebibliotek er hinandens forudsætning og to sider af samme sag."
Derfor foreslår de, at de to ministerielle udvalg går sammen
om at anbefale, at der bliver udarbejdet fælles udviklingsplaner
for folkeoplysning og biblioteker i hver enkelt kommune.
Videre skriver de:
"De to foreninger anbefaler, at biblioteker og folkeoplysning i
kommunerne arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af
kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og
konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt
af den fælles læringsindsats.
Målet er at sikre borgerne de bedste muligheder for livslang
læring, og dette kan gøres gennem fælles udviklingsplaner, der
definerer individuelle roller og specificerer områder for
samarbejde. I bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer kan
mange ressourcer, udnyttes bedre gennem et styrket samarbejde."
Læringsproceser på tværs
DFS og DB peger også på, at der er samarbejdsmuligheder
omkring arbejdet med at styrke den enkelte borgers demokratisk
deltagelse.
Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for
borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og
folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgave.
Samarbejdsmuligheder
Endelig opstiller folkeoplysningens og bibliotekernes
organisationer en liste af eksempler på mulige
samarbejdsformer:
- at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på
biblioteket.
- at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i
deres virksomhed og arrangerer undervisningstilbud, der ligger i
forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og
de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab
aktiviteter, der har fælles interesse.
- at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer
aktivitetsplaner.
- at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles
aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede
debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
- at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til
undervisningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer.