Fra arbejdsløse kvinder i Polen til romaer i Norge. Fra Ny Chance Skoler i Grækenland til jobsøgningskurser i England. Det og meget mere kan man læse om i den seneste udgave af det europæiske InfoLetter, som handler om Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Mange af artiklerne i den seneste udgave af InfoLetter handler om konkrete projekter, der forsøger at give arbejdsløse og andre fattige de nødvendige kompetencer til at komme i arbejde. Men det indeholder også artikler, der mere analyserende behandler forholdet mellem krise, fattigdom og uddannelse.
InfoLetter udsendes elektronisk seks gange om året med
information og analyse af aktuelle tendenser og begivenheder inden
for folkeoplysning og voksenundervisning på engelsk. Artiklerne
skrives af omkring 25 korrespondenter fordelt over det meste af
Europa.
Hvert nummer af InfoLetter består af fire sider, der dels
indeholder af et par centrale artikler dels introduktion og links
til mellem 30 og 40 artikler, hvoraf flertallet omhandler månedens
tema. Alle tidligere artikler ligger i en database. Både abonnement
på InfoLetter og adgang til databasen er gratis (se højre
kolonne).
Tidligere InfoLetter temaer har været:
• Trends in Adult Education and the Economic Crisis
• Climate change
• Human rights
• Creativity
• Unemployment
• European projects
• Current developments
• ScienceBest Practice
• Financing policy
Det næste nummer udkommer i slutningen af februar og har
voksenundervisernes situation som tema.
InfoLetter udgives af et stort europæisk samarbejdsprojekt:InfoNet Adult Education. Det finansieres af EU's program for livslang læring, Grundtvig-programmet. DFS er en af InfoNets partnerorganisationer.
InfoLetter om fattigdom og udstødelse
Fem oversatte artikler fra temanummeret:
Mænds vej til uddannelse går gennem handling (Finland)
Ny chance, nye færdigheder, ny tilværelse (Grækenland)
Når lærte du selv et nytt språk? (Norge)
Arbejdsløse kvinder i uddannelsesprojekter(Polen)
Voksenuddannelse forebygger social udstødelse (Holland)