Efterskolernes 10. klasse bidrager til, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Det er hovedkonklusionen på en analyse, som Efterskoleforeningen har fået lavet.
Efterskoleforeningen har bedt Capacent Epinion foretage
analysen for at kunne belyse, hvordan
efterskoleeleverne klarer sig, efter at de har forladt vore skoler.
I en pressemeddelelse skriver foreningen:
"Rapporten dokumenterer, at en stor andel af efterskoleformens
elever har en familiemæssig baggrund - en såkaldt negativ
social arv - som ofte ville betyde, at eleven ikke gennemførte en
ungdomsuddannelse. Efterskoleopholdet gør mange af disse unge
til
mønsterbrydere, og det bidrager ikke mindst til at reducere det
store frafald på erhvervsungdomsuddannelserne."
Efterskoleforeningen vil sende rapporten til
undervisningsministeren og til Folketinget. Foreningen foreslår, at
man fastholder og forbedre de positive effekter med følgende
tiltag:
- Bredden i elevsammensætningen skal fastholdes, og der er derfor
behov for at forbedre elevstøtten til mellemindkomst og
lavindkomstfamilierne.
- Vi skal have særligt fokus på de såkaldt truede unge, og der er
derfor behov for kvalitetsudviklingsprojekter til yderligere
befordring af mønsterbrydning.
- 10. klasse har effekt, men tilbuddet må ikke på grund af
udhulingen af 10. klasse taksameteret blive så dyrt, at det ikke er
åbent for alle.
Efterskoleforeningen har afsat midler til at iværksætte en
undersøgelse af, hvad det er ved efterskolernes pædagogiske miljø,
der har disse positive effekter.