Efterskoler og højskoler slap lidt billigere

60 mio. kr. mindre bliver taget fra støtten til efterskole-elever, og skolerne selv skal spare 30 mio. kr., end regeringen havde foreslået. Højskolerne slipper knap 8 mio. billigere. Men produktionsskolerne og deres elever bliver stadig hårdt ramt af finansloven.

Af Michael Voss

Samtidig med at Efterskoleforeningen fik fjernet nogle af de varslede besparelser, lykkedes det også at flytte forhøjelserne i forældrebetalingen væk fra mellemindkomsterne og over på forældre med hustandsindkomst på over 610.000 kr.
Det skete i den sidste hektiske fase af finanslovsforhandlingerne.
"Vi gik efter større social retfærdighed i rammerne for elevstøtten, og vi gik efter, at elevstøtten gives på baggrund af husstandsindkomst i stedet for på baggrund af forældreindkomst, hvilket har vist sig at give en skævvridning, fordi mange indgår i nye familiekonstellationer. Begge dele kom med i den endelige finanslov," siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
»Men der ligger stadig store besparelser over de kommende år på elevstøtten og en besparelse i nærheden af 97 mio. kr. på driften, som står ved magt. Det vil få konsekvenser for skoleformen. Vi havde gerne set, at der var høvlet mere af disse besparelser," siger Troels Borring.

Mindre indrømmelse
I en pressemeddelelse skriver Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark bl.a.:
"Finansloven indeholder en mindre indrømmelse på 2 mio. kr. årligt til højskolerne. Det har primært betydning for landets pensionisthøjskoler, men også for andre højskoler, der har mange korte kurser."
Desuden vil højskolerne - ligesom de andre frie skoler - blive friholdt for en såkaldt "dispositionsbegrænsning" på 1,5 %. Det svarer til 5, 9 mio. kr.
"Selv om det ikke er mange penge, og vi stadig skal spare urimeligt meget, mener jeg alligevel, at vi kan glæde os over, at det er lykkedes os at få sat højskolerne så meget på dagsordenen under finanslovsforhandlingerne," siger Helga Kolby Kristiansen, formand for højskoleforeningen.

Stigmatisering
En tredje af de folkeoplysende skoleformer, produktionsskolerne, får til gengæld hele den planlagte besparelse:

• Taxameter-tilskuddet til skolerne sænkes
• Den lønlignende produktionsskoleydelse til hjemmeboende under 18 år halveres til SU-niveau
• Eleverne skal selv betale en større del af befordringsudgifterne
• Færre unge får mulighed for at gå på produktionsskole

Alt i alt svarer det til en besparelse på ca. 200 mio. kr. Produktionsskoleforening frygter, at de store besparelser vil presse unge ud i kontanthjælp eller andre nødløsninger. Især vender foreningen sig imod, at man skal defineres som "ung med særlig behov" for at kunne gå på produktionsskole:

"Det er en stigmatisering af de unge i en periode, der i forvejen er svær og uoverskuelig," skriver foreningen i en pressemeddelelse.
For i sidste øjeblik at rykke politikerne har Produktionsskoleforeningen indgivet et høringssvar, hvor de argumenterer mod nedskæringerne.