Grib chancen og bliv ekspert. Sådan lyder et kursustilbud til kommende realkompetenceguider. Området er i rivende udvikling, og der er skrigende mangel på undervisere med relevant og kvalificeret viden.
For fjerde gang udbyder DFS et kursus om kvalificeret efteruddannelse for erfarne folkeoplysere, som er interesserede i at undervise andre i at arbejde med realkompetenceafklaring og -dokumentation.
Viden og træning
I kursusindbydelsen står der bl.a.:
Forløbet giver dig en indføring i den nyeste viden og forskning på
området og giver dig viden om og træning i:
- at bruge Undervisningsministeriets redskaber til
realkompetenceafklaring og dokumentation
- at introducere andre for realkompetence og
Undervisningsministeriets redskaber
- at undervise andre undervisere i folkeoplysningen og aktive i
foreninger mm. i at arbejde med realkompetenceafklaring og
dokumentation.
Udvikling og strategiske fordele
For de skoler, som kursisterne kommer fra, er det et
tilbud om udvikling og strategiske fordele:
- I kan profilere skolen på, at I har særligt kvalificerede
medarbejdere på et område, der har høj politisk prioritet.
- I kan udvikle nye undervisningstilbud, der uddanner andre i 3.
sektor til at lave realkompetenceafklaring og -dokumentation
- I kan kvalificere jeres eget arbejde med afklaring og
dokumentation af realkompetence
- I kan styrke jeres muligheder for partnerskaber med kommunen og
lokale uddannelsesinstitutioner, som er 'nybegyndere' på feltet og
derfor ofte har brug for kvalificeret sparring.
Forløb
Forløbet starter i september 2010 og afsluttes i maj 2011. Det
består af tre kursusmoduler, to moduler af to dage (inklusiv
overnatning) og et modul á en dag, samt to afprøvningsfaser, hvor
deltageren skal
- afprøve og arbejde med sin egen rolle som
sparringspartner.
- planlægge et sparringspartnerkursus og undervise andre i
sparringspartnerrollen. Dette gøres i samarbejde med en
netværksgruppe.
Praktisk
Ansøgning om optagelse på kurset er senest mandag d.30 august
2010.
Ved optagelsen vil der blive lagt vægt på ansøgerens erfaringer
samt skolens og ansøgerens engagement i opgaven med at udbrede og
kvalificere arbejdet med realkompetence.
Kursusmodulerne finder sted på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej
65, 5260 Odense.
DFS bidrager økonomisk til gennemførelsen, og for DFS'
medlemsorganisationer er prisen derfor kun 1300 kr. Deltager der 2
eller flere fra samme lokale skole/forening reduceres prisen til
1000 kr. pr. deltager.
For deltagere, der ikke er medlem af DFS, er prisen 2500 kr.