Arbejdsløse kvinder i uddannelsesprojekter

At nogle sociale grupper er truet af udstødelse fra samfundet blev først et aktuelt social problem i Polen efter 1989. Derfor er erfaringerne på dette område begrænset. Da gruppen af arbejdsløse - herunder i langtidsledighed – er den største, er det den, der har tiltrukket sig og stadig tiltrækker mest opmærksomhed.

Af Anna Walulik og Wit Pasierbek / InfoNet

Mennesker, der har mistet deres job og er uden bistand, oplever en bred vifte af problemer. Oftest er de relateret til manglende økonomiske ressourcer. Imidlertid genereres der yderligere en række problemer af psykiske og mental art.
De erhvervsmæssigt inaktive udgør en anden gruppe, som oplever problemer, der minder om de arbejdsløses. I vid udstrækning består gruppen af kvinder, der har valgt ikke at fortsætte med at arbejde, men blive hjemmegående for at opdrage deres børn. På den baggrund har nogle regioner - under EU's Human Capital program - lanceret forskellige former for uddannelsesprojekter rettet mod grupper af ledige kvinder.

Små byer og landsbyer
Det har vist sig at små byer og landsbyer udgør et "frugtbar" miljø for den sociale marginalisering, og problemet med kvinder i langtidsledighed er især tydeligt i disse samfund. Denne meget ugunstige situation for kvinderne er noget, som de lokale myndigheder bestræber sig på at gøre noget ved gennem etablering af uddannelses-programmer rettet mod denne særlige socialgruppe. Et sådant projekt blev oprettet i Szamocin kommune i regionen Wielkopolskie Voivodship.
 Data fra det statistiske kontor i den statslige arbejdsformidling viser både en overrepræsentation af kvinder blandt de langtids-arbejdsløse indbyggere i regionen, og en opadgående tendens på dette område (over 75 % i 2008). I forhold til arbejdsmarkedet udgør manglen på ledige relevante jobs, spørgsmål om alder og problemer med dårlig uddannelse og manglende kvalifikationer alle problemstillinger, der har betydning for den vanskelige situation, som de arbejdsløse kvinder er i.
Disse faktorer gør det umuligt at deltage i væsentlige aspekter af livet og udgør en negativ erfaring, der resulterer i lavt selvværd, passivitet og manglende tro på egne muligheder. For kvinderne er ledigheden således en erfaring, som fastlåser dem i social marginalisering.
En analyse af den sociale situation og tilværelsen for disse kvinder viser, at de vigtigste barrierer er mangel på specialiserede, faglige færdigheder, dårlig uddannelse og lave kvalifikationer, manglende analytiske og organisatoriske færdigheder og en manglende evne til at arbejde aktivt på arbejdsmarkedet.

Nye muligheder
Et projekt blev etableret med henblik på at mindske den sociale isolation, nedgangen i sociale og faglige aktiviteter og den økonomiske forringelse. Projektet blev kaldt "Nye færdigheder - nye muligheder" og var rettet mod ni arbejdsløse kvinder i den arbejdsdygtige alder, som alle var på langtidsoverførselsindkomst.
Projektet havde til formål at:
• øge deltagernes selvværd
• styrke deres tro på deres eget potentiale
• sætte dem i stand til at tilegne sig kommunikative færdigheder
• øge deres motivation
• give dem mulighed for at erhverve sig de sociale færdigheder, som er nødvendige for at kunne fungere aktivt på arbejdsmarkedet
• opnå, opdatere og videreudvikle deres faglige kvalifikationer, og tilegne sig nye faglige kvalifikationer og kompetenceområder.
Projektet er udarbejdet med henblik på at integrere indsatserne vedrørende aktivering i forbindelse med erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold og indsatserne i forhold til helbred og sociale spørgsmål, og gennemføres af socialrådgivere, erhvervsvejledere og psykologer.

Nye muligheder
Der blev tilbudt tre kurser, som omhandler drift af en virksomhed, professionel salgsteknik og workshops, der ledes af en karriererådgiver. Alle tre kurser blev meget positivt bedømt af projektets deltagere.
Deltagerne gennemførte selvevaluering af de færdigheder, de havde erhvervet. De konstaterede, at kurset havde haft mange positive konsekvenser:
• De havde fået mere selvtillid og var blevet mere engagerede.
• De havde en lang række planer for fremtiden og havde fastsat nye mål for sig selv.
• De besad nu færdigheder i problemløsning og evnede om nødvendigt at foretage velovervejede valg i forbindelse med risici
• De er blevet mere ambitiøse og opfindsomme, og først og fremmest:
• De var nu ivrige efter at arbejde på deres egen udvikling og gøre fremskridt, da de nu havde tiltro til deres eget potentiale.
Det der rangerende lavest var evnen og lysten til at tage selvstændigt initiativ.
Det er interessant at foretage en sammenligning af deltagernes egen vurdering af de samme færdigheder før projektets start og efter. En markant stigning kan observeres i forhold til selvtillid, tro på det personlige potentiale og vilje til at udvikle sig. Evne og lyst til at tage initiativ var det der udgjorde et egentligt fald.
Denne indsigt kan meget vel være en inspiration til at iværksætte yderligere uddannelsesmæssige aktiviteter, der har til formål at fjerne kvinders sociale marginalisering.