”Vi ønsker minimums-standarder for tilskud til lokaler, aktiviteter og lederkurser, så foreningerne ikke rammes, når kommunen har en dårlig økonomi,” siger næstformanden i Dansk Ungdoms Fællesråd. DUF har netop offentliggjort sine 10 bud på en revision af folkeoplysningsloven.
Rune Siglev er næstformand i DUF og medlem af det nationale
folkeoplysningsudvalg, som er ved at lægge sidste hånd på sin
afsluttende rapport. I rapporten vil udvalget anbefale en række
ændringer af folkeoplysningsloven
"Nye tilskudsmodeller kan få stor betydning for børne- og
ungdomsorganisationerne, når det gælder aktiviteter, udvikling og
samarbejdsmuligheder," siger Rune Siglev.
Kommunerne svigter foreningslivet
Som indspark til lovgivningsarbejdet præsenterer DUF nu 10 bud på
bedre foreningsvilkår. Baggrunden for de 10 bud er bl.a., at
kommunerne til sammen har sænket tilskuddet til det frivillige
foreningsliv med 9 procent fra 2002 til 2008.
Derfor fokuserer DUF's 10 bud på, hvordan man kan sikre sig, at
kommunerne ikke bliver ved at med skære i tilskuddene. Omvendt
ønsker kommunerne, at minimums-taksterne fjernes eller reduceres -
for eksempel når det gælder lokaletilskud.
"Allerede i dag er der kæmpe forskelle på foreningernes vilkår
rundt om i landet. Derfor ønsker vi minimums-standarder for tilskud
til lokaler, aktiviteter og lederkurser, så foreningerne ikke
rammes, når kommunen har en dårlig økonomi," udtaler Rune
Siglev.
Støtte til nye initiativer
Blandt DUF's ønsker er også lov krav om, at de kommuner, som
nedlægger folkeoplysningsudvalgene, skal etablere andre
"formaliserede dialogfora". Desuden peger de på behovet for
opstarts- og udviklingspuljer, der kan hjælpe nye foreninger og
initiativer på vej.