Hvordan bidrager folkeoplysningen til motivation, vejledning og uddannelse af kortuddannede – når den er bedst? Det er temaet for en undersøgelse og en publikation fra DFS.
Publikationen ”Vi søger de virksomme stoffer – folkeoplysning og motivation for livslang læring” (50 sider) er skrevet af Steen Høyrup, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og Steen Elsborg, Læringsdrevet Innovation.
Virksomme Stoffer (pdf-format)
Pjecen kan bestilles (mod betaling af porto): Maria Kiel Petersen, mkp@dfs.dk, 33 26 03 70
Observation
De to forskere har udvalgt og observeret seks daghøjskole- og daghøjskolelignende forløb med primært kortuddannede deltagere. Både deltagerne og de professionelle i forløbene er blevet interviewet med fokus på at indkredse, om og i givet fald hvordan disse folkeoplysende forløb motiverer til læring og deltagelse.
Svarene peger på, at der er særlige kvaliteter i den folkeoplysende tilgang, som virker godt i forhold til målgruppen, der ellers kan være skeptisk og vanskelig at nå gennem traditionel undervisning. Praktikerne ved, hvad der virker.
Teori
I rapporten er de professionelles praksis-viden systematiseret og koblet med relevante pædagogiske teorier og begreber for at trække den fri af sine ”selvfølgeligheder” og give adgang til nogle nye perspektiver, forståelser og udfordringer. Det betyder at der er noget at hente både for garvede og nye undervisere, vejledere og beslutningstagere.
Resultatet opsummeres i en matrix, der kan inspirere og kvalificere alle, der arbejder med kortuddannede.