Videoer: Hvad er folkeoplysning?

Hvad er folkeoplysning? Fem videosvar

Wednesday, January 24, 2018

Katrine Weber og Nilab Jan har været på jagt efter svar. Det blev til mere end ét svar. De præsenterer her svarene i fem videoer.

Der var en del tøven, og flere gav op, da Katrine Weber og Nilab Jan standsede forbipasserende på en sti ved Søerne i København og spurgte: Hvad er folkeoplysning? Men også et bud, som de fleste folkeoplysere kan genkende: At blive klogere på demokrati og medmennesker.
Mange andre svar fandt de to, da de opsøgte en højskole, en bevægelse, et amatørteater og en foreningsbestyrelse.
”Med videoerne vil vi afmystificere folkeoplysningen. Der er ikke ét samlet svar. Tværtimod lader vi også spørgsmålet om, hvad folkeoplysning er og kan være, forblive åbent.
Vi håber, at videoerne giver anledning til videre debat om, hvad folkeoplysning også er,” siger Katrine Weber.

Katrine Weber (th.) har produceret videoerne, mens hun var henholdsvis praktikant og studentermedhjælper hos DFS. Nibal Jan (tv.) var medvært.
Videooptagelser og redigering blev varetaget af Emma Alicia Moon Winding og Marie Ravn Vestergaard.

Til debatmøde hos Europabevægelsen. Hvad siger formanden, en af paneldeltagerne og tilhørerne?

I denne video retter de mikrofonen mod folk på gaden, men finder først til sidst én, der præcist kan forklarer dem, hvad folkeoplysning egentligt betyder.

 

På besøg på Vallekilde højskole. Mød en lærer, som ikke føler sig hjemme i folkeoplysningens ordlyd, men se også, hvordan lærere og elever deler både social, kulturel og praktisk viden i fællesskab.

På besøg i folkeoplysningens maskinrum til bestyrelsesmøde i en lokal folkeoplysende brugsforening.

Teater kan også være folkeoplysning. Tag med på besøg i en teaterforening og et teaterprojekt, hvor folkeoplyserne er flygtninge.