Folkeoplysningen udvikler livskompetencer, og folkeoplysningen udvikler arbejdet med livskompetencer. 8 forskellige steder i landet er folkeoplysende skoler og foreninger i gang med udviklingsprojekter, som modtager støtte fra DFS-puljer. Her følger en kort præsentation af projekterne, baseret på puljeansøgningerne, samt kontaktoplysninger.
Dagligdagen som kursussted: Hvordan kan kurser i folkeoplysningen fremme den sociale integration af udenlandske medborgere i Danmark?
Projektet skal udvikle og afprøve et nyt kursusformat målrettet udenlandske borgere i det danske samfund, der har brug for støtte i deres integrationsproces. Kurset kombinerer den dokumenterede positive effekt af sproglæringscoaching og praksislæring og udvider denne erfaring med at inddrage det folkeoplysende tilbud som et oplagt møde med det danske samfund. Målgruppen er ægtefæller til udenlandske medborgere, der opholder sig i Danmark på grund af deres arbejde. Vi vil støtte deres aktive deltagelse i det danske samfund og øge deres trivsel, så de får et større incitament til at blive i Danmark.
Ansøgerorganisation: Studieskolen
Samarbejdspartnere: Navn på samarbejdspartneraftale: LOF (Rudersdal-Lyngby-Gentofte-Ballerup, Furesø, København, Frederiksberg) og LOF familieskolen; Fonden Studieskolen Business
Projektansvarlig: Christoph Schepers, 33187926, chsc@studieskolen.dk
FORSKEL-LIGHED (forumteater) - arbejdstitel.
D-factor er en tværetnisk forumteatergruppe, som brænder for at skabe ægte møder mellem unge med etnisk dansk og anden etnisk baggrund på tværs af fordomme, forskelle i kultur, religion, etnicitet m.m.. Derfor spiller vi forumteater på skoler, beboerhuse m.m. Vi søger om støtte til en ny forestilling for unge, som skal spilles på Transformationsfestival 2019 og på uddannelser, gymnasier, beboerhuse etc.. 16 gange for ca. 1500 unge. Som noget nyt skal vi styrke vores performanceevne og kunstneriske virkemidler for at kunne spille for mange flere og m større effekt.
Ansøgerorganisation: D-factor, FO-Aarhus
projektansvarlig: Karen Nørskov, 60662855, iamkarennoerskov@gmail.com
Grib livet på Læsø!
Læsø tilbyder et godt liv med nærhed, og FOF tilbyder aktiviteter, som gør ”klogere, sundere og gladere”. FOF står for at gøre steder endnu bedre at bo ved at tilbyde aktiviteter, som understøtter og udvikler livskompetencer.
Projektets aktiviteter forfølger aktuelle udviklingstrends med referencer til livskompetence: Danse-landart for børn og unge, teaterforestilling med unge-gruppe i Læsø biograf, sang-retreat for alle og dans og yoga for bevægelseshæmmedeh. Vi er tro imod de folkeoplysende værdier og bygger på ved at tænke at bæredygtighed er også væredygtighed, når man går ned i ø-tempo, går efter nærhed og at være i kroppen.
Ansøgerorganisation: FOF Vendsyssel
Projektansvarlig: Kirsten Højrup, skoleleder, 70255050, kirsten@fof-vendsyssel.dk
Ung Vækst
Unge ønsker iværksættervej, men det er svært at opnå ”know how” og viden via ordinær undervisning. De har behov for støtte til opbygning af netværk via sparring og viden fra andre unge iværksættere. Projektet er et aftenskolekursus som en blanding af mesterlære med en erfaren iværksætter og mere strukturerede undervisningssituationer i de problemstillinger, de unge oplever. Kurset er primært for unge 17-30 år, og organiseres som blanding af ugentlige uformelle caféaftner og månedlige foredrag iværksættertemaer.
Ansøgerorganisation: AOF Danmark
Samarbejdspartner: Silkeborg Ungekulturhus
Projektansvarlig: Hanne Balo, leder af AOF Silkeborg-Viborg Aftenskole, 87972172haba@aof.dk
Pilotprojekt: U-CAMP
Pilotprojekt: U-CAMP er det første initiativ i retning af et ungdomslederprogram - et nyt projekt i Folkekirkens Ungdomskor (FUK), som vil have til formål at styrke den demokratiske oplæring og det organisatoriske og samfundsmæssige engagement blandt de 16-22-årige medlemmer fra organisationens mange kor. Initiativet er inspirereret af den norske organisation, UNG I KOR, der har haft succes med deres UKO-program for unge. FUK ønsker at åbne endnu et vindue til korsangens og fællesskabets mange muligheder ved at tilbyde uddannelse og indflydelse til organisationens unge medlemmer med interesse for demokrati og projektledelse.
Ansøgerorganisation: Folkekirkens Ungdomskor
Projektansvarlig: Kristine Vad, 21203917, koroest@fuk.dk
Digital Folkeoplysning
Kan man være i øjenhøjde på digitale platforme og skabe forpligtende samtaler? Kan dannelse digitaliseres og livskompetencer læres per lydbog?
Projektet har til formål at digitalisere DEO's dannelsesarbejde, men også at tage de proceserkendelser dette måtte føre til videre til andre folkeoplysere. Konkret indeholder projektet: - Produktion af otte lydbøger, 20 digitale appetitvækkere, videoforomtaler af arrangementer/udgivelser i 2019, der skaber opmærksomhed på indhold og problemer, 20 digitale desserter. Livestreaming, vox pop, podcast og levende (video) referater fra arrangementer. lancering af "Nørlems Europa" som SoMe og blog, hvor de digitalt indfødte kan træde ind i fremtidens forsamlingshus.
Ansøgerorganisation: Demokrati i Europa, DEO
Projektansvarlig: Rasmus Nørlem Sørensen, 61277256, rasmus@deo.dk
Efterskolerne udsendte Europa-korrespondenter
”Efterskolernes udsendte Europa-korrespondenter” er et kvalificeret undervisningsforløb, der har til formål at bidrage til 1.000 danske unges udvikling af livskompetencerne kulturforståelse og europæisk dannelse. Projektet er et online og offline undervisningsforløb, hvor 10 efterskoler får Elena Askløf og Peter Laugesen fra det prisvindende rejse- og formidlingsprojekt Vores Europa som deres udsendte korrespondenter. Elena og Peter rejser fra november 2018 til marts 2019 ud på en stor rejse til 13 europæiske lande, hvor de vil møde en lang række forskellige unge europæere og tale med dem om de udfordringer, kampe og visioner unge har forskellige steder i Europa. 10 efterskoler vil blive givet en unik chance for at blive en del af denne rejse gennem skype-undervisning, Facebook-undervisning og workshops.
Ansøgerorganisation: Efterskoleforeningen
Projektansvarlig: Jakob Clausager Jensen, 22361153, jcj@efterskoleforeningen.dk
Samarbejdspartnere: Elena Askløf og Peter Laugesen fra Voreseuropa.dk, BGI Akademiet, Vejle Idrætsefterskole, Efterskolen Ådalen, Skals Efterskole, Eisbjerghus Internationale Efterskole, Hårslev Efterskole, Eriksminde Efterskole, Ollerup Efterskole, Kerteminde Efterskole og Ranum Efterskole College.
DEMOKRATI NU DK - Mellem gammelmandsvælde eller ungdomsanarki
I erkendelse af problemet med den manglende ungeindflydelse i amatørmusikkens organisationer er DAOS og AKKS gået sammen om projektet DEMOKRATI NU DK. Med inspiration i et svensk projekt vil vi i 2019 gennemføre to faciliterede processer med to af AKKS' medlemsorganisationer: Én organisation med primært ældre medlemmer og én med unge. Via disse to pilotprocesser ønsker vi at udvikle en eller flere metoder, der kan benyttes af både nationale og lokale organisationer/foreninger i arbejdet med at få unge til at tage del i bestyrelsesarbejdet.
Ansøgerorganisation: Dansk Amatør Orkester Samvirke, DAOS
Projektansvarlig: Susan Fazakerley, 24624624, akks@akks.dk
Samarbejdspartnere: AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, der er primus motor i projektet, mens DAOS er formel ansøger. Ungdomsskoleforeningen og FORA vil indgå i en følgegruppe.