Folkeoplysende aktører står stærkere, hvis de taler med samlet stemme over for kommunalbestyrelsen og arbejder sammen på tværs af skoler og foreninger i samarbejde med kommunen. Behovet er mere aktuelt end nogensinde før.
Hvordan kan vi vende udviklingen?
Tiden er løbet fra mantraet ”Den, der lever stille, lever godt”.
Hvis folkeoplysningen skal dæmme op for fortsatte nedskæringer, er der brug for en samlet lokal indsats rettet mod kommunalbestyrelsen. Den opgave ligger naturligt i lokale samråd.
Vi får større lydhørhed, hvis kommunalbestyrelsen oplever, at vi står sammen frem for at slås internt om de midler, der er til rådighed. og kommunalpolitikerne vil bedre kunne se aftenskolernes nytteværdi i et nyt perspektiv. hvis samrådet samtidig formår at argumentere overbevisende om, at en kommunal investering i aftenskolen både er en nyttig investering ud fra såvel en menneskelig som en økonomisk synsvinkel
Sidegevinst: Bedre samarbejde i hverdagen
Når der er lokale samråd, styrkes samarbejdet mellem de forskellige folkeoplysende foreninger. Det viser tilbagemeldingerne fra de eksisterende lokale samråd.
Eksempelvis har samrådene givet grundlag for afholdelse af større fælles debat-arrangementer, hvor det ville være svært for en enkelt oplysningsforening at løfte opgaven. Også på markedsføringsområdet har de lokale samråd ført til fælles initiativer.
Mere om lokale samråd
Læs om andres erfaringer og resultater.
Værktøjskassen - invitationsbrev, vedtægter m.m
Har du spørgsmål eller forslag til disse sider, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Trine Bendix, 33 26 03 73, tbk@dfs.dk