Mænds vej til uddannelse går gennem handling

Det siges, at finske mænd hverken taler eller kysser. Statistikker viser, at de heller ikke uddanner sig. Ikke-formel voksenuddannelse er stærkt domineret af kvinder, og dette søges afbalanceret via uddannelsespolitikken, men den bedste måde at nå mænd er gennem konkrete uddannelsestiltag i lokalmiljøet.

Af Terhi Kouvo / InfoNet

Målt i tal har ikke-formel voksenuddannelse det godt: I 2008 har i alt 1,7 millioner voksne deltaget i ikke-formel voksenundervisning. Desværre var kun hver fjerde elev mand.
Årsagerne til mænds manglende deltagelse skal findes i kursusudbuddet, pædagogikken og i det "støvede" image, som den ikke-formelle voksenuddannelse har. Undervisningsministeriet har aktuelt iværksat et udviklingsprogram, der tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at udvikle sine aktiviteter målrettet mænd med det formål at fremme ligestilling.

Alt er anderledes i Kerava
Et yderligere skridt i uddannelsespolitikken er taget i den sydlige finske by Kerava med 33.500 indbyggere. Byen ligger en halv time fra Helsinki med tog. Kerava Medborgerinstitut er en af landets to hundrede medborgerinstitutter. Det specielle ved skolen er den særlige 'Mændenes Kulturklub', hvor mændene dyrker deres mentale sundhed ved at gå i teatret, på kunstudstillinger og til koncerter.
Denne tilgang er resultatet af et projekt, der startede for to år siden, og hvis formål fremgår direkte af projektets navn Herre mukaan! (Involver mændene!). En partner fra den nærliggende by Järvenpää's VUC, der underviser i Mændenes Kulturklub og er uddannet i mental sundhed, Markku Valta, 33, fortæller:
"Vi er nødt til at få mændene til at prøve noget nyt, i første omgang med tvang og bestikkelse, jo yngre, jo bedre".
Mændene stifter bekendtskab med for eksempel emnet 'karakter-beskrivelse' ved på et museum at forsøge at tegne en nøgen model selv. Aftenen sluttes af med, at man deler sine oplevelser over en øl på en lokal pub.
 Koncept 'Kulturklubben' har fået yderligere opmærksomhed gennem den nationale "Kulttuurikunto" (Kulturel Fitness) kampagne, som blandt sine sponsorer har Yleisradio, den finske radiofoni.

At involvere mænd
En god halv snes mænd i alderen fra 40 til 60+ deltager i klubbens aktiviteter. Nogle af dem har aldrig været til en koncert tidligere, mens andre er storforbrugere af kultur, og så er der dem, der har brug for gruppens opbakning for at komme i gang.
 Risto Salovaara, 53, roser klubben: "Det er fantastisk." Han blev lam for 20 år siden, trak sig tilbage fra sit job i Finansministeriet med en invalidepension. Medborgerinstituttet blev hans sociale base.
Salovaara synes, det er indlysende, at mænd betragter ikke-formel voksenuddannelse som noget udelukkende for kvinder. Det er den generelle opfattelse blandt både undervisere og elever.
"De planlægger og gennemfører undervisning, og mændene bliver inviteret med, når det hele er på plads. Det er nødvendigt at engagere mændene allerede, når kurserne planlægges. "påpeger han.
Det er netop det, man har gjort i Kerava. Resultatet er et forsøgsprogram, hvor mændene er aktive i planlægningen og ikke kun målgrupper.
"Madlavning, bowling, yoga for mænd, metalværksted," er de emner Pertti Rantanen udpeger til favoritter blandt mændene.

Et tillokkende navn er vigtigt
Miehet mukaan! (Inddrag mændene!)-projektet forventes at slutte næste forår. Resultaterne er klart positive.
"Andelen af mænd er steget med 36 procent, hvilket betyder over 200 deltagere. Mange af dem er nye kunder," siger skoleleder Pertti Rantanen.
 Projektet har gjort det tydeligt, at mænd skal betragtes som en særlig målgruppe, da de ellers ikke kommer på skolerne.
"Det er ikke en tendens bestemt af skæbnen, men noget vi kan påvirke," påpeger han.
Når kursusprogrammet er klar, skal det markedsføres til mændene. I Kerava gør projektlederen sit bedste for at overbevise mændene over en kop kaffe på det lokale bibliotek. Denne aktivitet bærer navnet Mieskioski (Mændenes Kiosk).
Skolelederen understreger, at mænd man er nødt til at henvende sig til mændene i deres eget sprog. Derfor er kurset navn så vigtigt.
 "Kun én mand deltog i et almindeligt yoga-kursus, men da kurset tog navneforandring til Äijäjooga (Yoga for Fyre), var der pludselig tilslutning til tre kurser af den slags," siger Rantanen.