Lyst til at lære mere

Daghøjskoler, aftenskoler, folkeuniversitet og højskoler har pænt fat i de lavestuddannede, og deltagerne får lyst til mere uddannelse efter et kursus. Men der er stadig mange barrierer, før danskerne for alvor efteruddanner sig.

Af Michael Voss

Det fremgår af en undersøgelse, som analyseinstituttet Catinet har lavet for DFS. 54 % af deltagerne mellem 18 og 59 år svarede, at deltagelsen i folkeoplysningen har givet dem lyst til at deltage i yderligere uddannelse.

Arbejderne bruger folkeoplysningen
Et af samfundets strukturelle problemer i øjeblikket er, at mange mennesker ikke har de kvalifikationer, der kræves til de ledige jobs. Det er en af grundene til, at der på samme tid kan være arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft. Bl.a. derfor er livslang læring et af de krav, som stilles til borgerne i dag. Ikke mindst rettes kravet til dem, der ikke har opnået en særlig lang eller særlig vellykket uddannelse som børn og unge. Folkeoplysningen har altid set det som sin særlige opgave at være et tilbud for disse grupper, og vi har stadig store udfordringer her. Derfor er det tilfredsstillende, at undersøgelsen viser, at vi også har fat i disse grupper. 37 % af deltagerne mellem 18 og 59 år i folkeoplysningen tilhører erhvervsgruppen "arbejdere".

Motiveret til uddannelse
Men viden og kompetencer er ikke noget, man kan tvinge ned i halsen på den enkelte. Derfor ligger der en stor opgave i at motivere borgerne til at videreuddanne sig. For den, der er skeptisk over for nytten af uddannelse eller nervøs for at sætte sig på skolebænken, er folkeoplysningen et godt tilbud, fordi undervisningen som regel tager udgangspunkt i deltagernes forudsætninger. Samtidig er der ingen skrappe pensumkrav, afsluttende eksamen eller karaktergivning. Som det fremgår af andre dele af undersøgelsen, tjener det at gå på aftenskole, daghøjskole, folkeuniversitet eller højskole et formål i sig selv. Men tidens uddannelseskrav rækker ofte langt videre, end hvad folkeoplysningen kan bidrage med. Derfor vil folkeoplysningen gerne motivere deltagerne til yderligere uddannelse. Undersøgelsen dokumenterer, at det kan vi.

Barrierer for uddannelse
Men ét er at blive motiveret til yderligere uddannelse; noget andet er for alvor at komme i gang med det. På dette punkt er undersøgelsens resultat ikke positivt. Kun 11 % svarer ja til, at deres deltagelse i folkeoplysningen rent faktisk har fået dem til at begynde på mere uddannelse. "Denne forskel på antallet af motiverede og antallet, som faktisk er gået i gang med yderligere uddannelse, er for stor," udtaler Per Paludan Hansen, DFS' formand. Men han peger samtidig på to forhold, der er vigtige at tage højde for i den forbindelse: 1) For det første omfatter undersøgelsen personer, som har deltaget i folkeoplysningen inden for de seneste to år. Det vil sige, at en del af dem først for nylig har afsluttet et kursus eller en foredragsrække. De har dårligt kunnet nå at komme i gang med noget andet. 2) For det andet bevæger vi os et godt stykke ud over, hvad folkeoplysningen har indflydelse på og kan få indflydelse på, når vi måler, hvor mange som begynder en videreuddannelse i det formelle uddannelsessystem. "Der er ingen tvivl om, at der eksisterer alvorlige barrierer for, at borgerne kommer i gang med en formel voksenuddannelse: i arbejdslivet, i uddannelsessystemet, i vejledningssystemet og i den måde, vi har indrettet arbejds- og fritidsliv på," siger Per Paludan Hansen. På ét punkt kan folkeoplysningen dog bidrage til at nedbryde disse barrierer: "Vi kan fortsætte og udbrede arbejdet med at afklare og dokumentere deltagernes realkompetence. Hvis det medvirker til, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad anerkender realkompetence, vil det blive lettere for mange med begrænset formel uddannelse at tage springet fra deltagelse i folkeoplysning til videreuddannelse i det formelle system," siger DFS' formand.