Rør grundigt rundt i gryden

Nye oplysningsformer og nye samarbejdsformer er vejen frem for folkeoplysningen, mener Steffen Hartje fra Fritid og Samfund. "En helt ny lov for området kan være det, som sætter skub i udviklingen," siger han.

Af Michael Voss

"Aftenskolerne står i en overlevelseskamp. Det kræver nye initiativer og nye samarbejdspartnere. Hvis vi begynder helt forfra og rører rundt i gryden, så kan vi slippe af med de noget bureaukratiske krav til administrationen. Samtidig kan det være med til at løsne lidt på den konservatisme, som også findes i folkeoplysningen," siger Steffen Hartje.

Ekspert i fritid

Steffen Hartje er centerleder i Fritid og Samfund, en af DFS' medlemsorganisationer.
Fritid og Samfunds medlemmer er især medlemmer af folkeoplysnings- og kulturudvalg, kommunale råd og udvalg på kultur- og folkeoplysningsområdet, kommunernes administrative personale, men optager også skoler, foreninger og landsorganisationer inden for hele fritidsområdet.
Foreningens formål er at styrke fritids- og kulturpolitikken i kommunerne.
"Vi henter gode ideer - også fra udlandet - og forsøger at inspirere til udvikling. Den enkelte aftenskole eller forening vender ofte blikket indad mod sig selv og det, man plejer. Vi vil gerne hjælpe dem til at se sig selv i en større målsætning," fortæller Steffen Hartje.
Fritid og Samfund at tilbyder rådgivning og arrangerer konferencer og kurser. Foreningen fungerer gennem forskellige netværk, og den udgiver et tidsskrift.
"I øjeblikket arbejder vi med to store nærdemokrati-projekter," siger han og understreger:
"Vores opgave er at servicere og levere ekspertise, ikke interessevaretagelse, som andre tager sig af."
Ud over jobbet i Fritid og Samfund er Steffen Hartje også sekretariatsleder i Voksen Pædagogisk Center, Region Århus, og i Folkeoplysningssamvirket i Århus.

Folkeoplysningen fylder for lidt

"Når jeg taler med folk fra de kommunale administrationers fritidsafdelinger, er de bekymrede for aftenskolernes fremtid. Den bekymring deler jeg," siger Steffen Hartje.
"Folkeoplysningen fylder simpelthen ikke ret meget i politikernes bevidsthed. Du kan se det i de kommuner, som har en formuleret fritidspolitik. Aftenskolerne og daghøjskolerne er små appendixer til store afsnit om idrætten og kulturen.
Det er heller ikke mit indtryk, at aftenskolerne er så langt fremme i skoene. Hvis f.eks. kommunen inviterer klubber, foreninger og skoler til møde om et eller andet initiativ, så er de der, men de siger sjældent noget.
I mange år vænnede de sig til at passe sig selv, og de passede sig selv godt, men selv om meget ændrede sig i 2001, så lever de stadig deres eget liv," vurderer Steffen Hartje.
Til gengæld har kommunalreformen ikke været så hård ved aftenskolerne:
"De fleste sammenlagte kommuner har lagt støtten på et niveau omkring gennemsnittet for de gamle kommuner. For de aftenskoler, som før dækkede flere kommuner, har det ligefrem været en fordel, fordi de nu kun skal forholde sig til ét tilskudssystem og en forvaltning.
Indtil nu har de fleste kommuner haft travlt med at få styr på støtteordningerne. Der har ikke været tid til at formulere de store perspektiver om folkeoplysning og fritid, men det tror jeg kommer nu.
I dag står der ofte ikke andet en lovens tekst, og de står tøvende over for opgaven, så aftenskoler og andre på området har en stor mulighed for at påvirke politikformuleringen," mener Steffen Hartje.

Dokumentation og synliggørelse

Hvad skal der så til for at aftenskoler og anden folkeoplysning kommer til at fylde mere i politikernes bevidsthed? "Her i Århus kommune aftaler aftenskolerne hvert år sammen, hvad der skal være det næste års indsatsområde. Ideen er at tage et område, hvor aftenskolerne i forvejen gør en indsats. Så siger man f.eks. til kommunen: I år vil vi dokumentere, hvad vi udfører på handicapområdet, og så kan I bedømme os på det.
Aftenskolerne har rigtig mange aktiviteter på handicapområdet, og resultatet af de årlige statusser har været imponerende, fordi indsatsen har været imponerende," siger Steffen Hartje.
"Det er den vej, man skal gå: flere aktiviteter med reel nytteværdi, mere synliggørelse og mere samarbejde på tværs."
Han ser det som noget positivt, at aftenskolerne er begyndt at danne samråd i de store byer.
"Men de bliver også nødt til at samarbejde med andre dele af fritidslivet, f.eks. ungdomsskoler, musikskoler og idrætten - i stedet for at fokusere på konkurrencen."

Samarbejde om sundhed

For Steffen Hartje udgør sundhed aftenskolernes store udfordring:
"Det kan virkelig blive en appelsin i turbanen for dem. Her er et oplagt felt, hvor aftenskolerne kunne gå i samarbejde med idrætten. Hvorfor ikke lave en arbejdsdeling, hvor aftenskolerne står for den nødvendige undervisning og oplysning om sundhed og sygdomsforebyggelse, mens idrætten står for det rent fysiske og bevægelsesorienterede.
Der er enkelte eksempler rundt om i landet, hvor man har arrangeret motionsløb, men jeg synes, at aftenskolerne skal gå meget mere i clinch med idrætten.
Det er simpelthen en overlevelseskamp for aftenskolerne. Hvis ikke de synliggør sig og etablerer nye samarbejder, får de ikke nogen kommunal støtte om 10 år," forudser Steffen Hartje.

Ud af klasselokalerne

"Kampen om lokalerne" kalder Steffen Hartje det.
"Når kommunerne skal fordele lokaler og især når de skal bygge nyt, er det ni ud af ti gange idrætten, som bliver tilgodeset. Så kan aftenskolerne fortsætte undervisningen på børnestole i leverpostej-stinkende klasselokaler.
Men det vil borgerne i dag ikke finde sig i. De stiller ikke bare krav til undervisningen. De vil også have behagelige, hyggelige og fungerende omgivelser, hvis de skal gå på aftenskole i stedet for at gå på cafe eller blive hjemme."
Også her ser han muligheder i et samarbejde med idrætten.
"Når der skal bygges nyt, kan man lige så godt indrette det, så det kan rumme undervisning og idræt på én gang. I det hele taget skal aftenskolerne være på mærkerne, når der er planer om kulturhuse eller overvejelser om udvikling af nye områder i byen - f.eks. som det er tilfældet med havnen her i Århus.
De skal byde ind med forslag til lokaler, som de også kan anvende. Det vil gøre det meget mere attraktivt for brugerne, hvis undervisningen foregår i et område, hvor der er cafe og andre kulturtilbud."

Ny love - nye veje

Den 25. april inviterer Fritid og Samfund til en konference, der skal diskutere, om der er brug for en ny folkeoplysningslov. Men hvad mener Steffen Hartje selv?
"Folkeoplysningsloven fungerer sådan set godt, selv om den på nogle områder er lidt bureaukratisk at administrere.
Så efter min mening er vi ikke nødt til at lave den om, men på den anden side kunne det give nogle muligheder.
Sagen er nemlig, at loven i høj grad definerer folkeoplysningsaktiviteternes indhold. I Danmark "vandt" aftenskoleundervisningen over studiekredsene - i modsætning til f.eks. Sverige. Det skyldes, at tilskudssystemet er mest fordelagtigt for almindelig undervisning.
Tilsvarende har 10 % puljen højnet niveauet i aftenskolernes debat-arrangementer, selv om de var tøvende og skeptiske i begyndelsen," fortæller Steffen Hartje og fortsætter:
"Men spørgsmålet er, om vi kan komme videre med revisioner og knopskydning. Man kan ikke ligefrem sige, at de nye fleksible tilrettelæggelsesformer er blevet mødt med kyshånd rundt omkring, og de er også noget bureaukratiske, fordi de skal passe ind i det gamle system.
Jeg synes nok, at man møder en vis konservatisme i folkeoplysningsverdenen. Når man har fundet en vej, er der en tendens til at holde sig på den bane.
Her kunne en helt ny lov med nye tilskudsordninger måske være med til at sætte lidt fut i det og skabe lidt nytænkning: studiekredse, aftenhøjskoler på et lidt højere niveau, nye samarbejdsformer.
På den økonomiske front kunne jeg godt tænke mig, at kommunerne selv fik lov til at bestemme, og at de ville prioritere gratis lokaler. Det ville gøre tilværelsen lettere for hele fritidslivet."