Debat: Byg på borgernes nysgerrighed, frivillighed og interesse

I en personlig klumme i Altinget giver DFS’ sekretariatschef, Carolina Magdalene Maier, sit bud på, hvordan civilsamfundet kan være med til at engagere borgerne i klimapolitikken
Udgangspunktet for Carolina Magdalene Maiers kommentar er, at stort set alle politiske partier efterhånden har indset, at uden borgerne kommer vi ikke i mål med at løse klimaproblemerne.

Hvordan?
Efter at have konstateret det, stiller hun spørgsmålet:
”Hvordan får vi inddraget borgerne i den nødvendige omstilling på en måde, som ikke er opdragende og belærende, men inddragende og samskabende, og som medfører reelle positive forandringer af borgernes klimabelastning?”
Først fastslår hun, at den opgave kan politikerne ikke løse. Hun skriver:
For borgerinddragelse og folkelig oplysning kan aldrig udspringe fra Folketinget. Så har man allerede omkalfatret dens udtryk og indhold i et behov for politisk styring og flertalslogik, som altid vil sætte en bremse for den frie, folkelige inddragelse. Inddragelse og oplysning skal ske på folkets præmisser, ikke på politikernes.

Bekymring og håb
Derefter giver Carolina Magdalene Maier sit bud, hvordan man inddrager borgerne:
Først og fremmest kræver et succesfuldt oplysnings- og inddragelsesprogram, at det gennemføres i regi af civilsamfundet. Fordi borgerne er civilsamfundet, vil det også være herigennem, deres tillid, egen skaberkraft og omstillingsparathed skal sættes i spil. Særligt er det folkeoplysningen suppleret af ekspertise på virksomme grønne indsatser og borgerinddragelse, der skal i spil.
Mange borgere vil gerne bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne, men ved ikke, hvor de bedst eller mest effektivt kan tage fat. Andre går med store bekymringer for deres egen og deres børns og børnebørns fremtid, og de savner arenaer, hvor de kan lufte den bekymring og måske også finde håb.
Der er brug for folkelig oplysning til borgerne, som hverken er belærende eller ideologisk, men som er baseret på borgernes egen nysgerrighed, frivillighed og interesse.

Klogere i fællesskab
Her er folkeoplysningen en undervurderet arena for folkelig oplysning, fordi den netop er drevet af borgernes lyst og interesse for at lære mere og blive klogere i et fællesskab. Folkeoplysningen kan konkret bidrage til et mere klimamæssigt bæredygtigt samfund ved på sagligt grundlag at udvide borgernes klimabevidsthed og handlingsrum.
Dernæst skal oplysningen kvalificeres. Som handlingsparat borger kan man føle sig som i en jungle af gode ideer og råd. Bidrager man som borger bedst ved at spise mindre kød? Ved at indstille flyrejserne? Ved at omlægge sit varmesystem? Skifte sine vinduer ud? Mængden af gode råd er uendelig. Derfor er det helt afgørende, at oplysningsindsatsen udføres i samarbejde med en faglig ekspertise, som kan kvalificere oplysningsarbejdet.
Endelig skal borgerne som sagt ikke bare oplyses, men også inddrages. Derfor er det nødvendigt at vælge de rigtige inddragelsesmetoder, der anvendes for at nå ud til danskernes levede liv og få dem involvereret i den grønne omstilling. Her har vi brug for ekspertise i forhold til borgerinddragelsesmetoder, så inddragelsen bliver reel, lyttende, effektiv og handlingsorienteret.”
Afslutningsvis opfordrer Carolina Magdalene Maier civilsamfundsorganisationerne til at samarbejde:
”Civilsamfundet er ikke altid det bedste eksempel på samarbejde, fordi mange civilsamfundsaktører konkurrerer om de samme midler. Men her er opgaven større end den enkelte ngo's egen navle. Civilsamfundet må vise, at man som aktører i omstillingen kan stå stærkt sammen.”