Folkeoplysning er det bedste og vigtigste redskab for demokratiet

Af Roger Matthisen

Både det direkte og det repræsentative demokrati er styreformer, som giver større frihedsrettigheder, og samtidigt kræver mere af den enkelte. - Nemlig at være en oplyst og engageret borger, der bidrager til at styreformen lykkedes, fra lokalsamfund til nationalstat.
I det 21. århundrede forstærker digitaliseringen i høj grad forbrugssamfundets interesser, mens vi negligerer folkeoplysningen. Vi individualiseres og kommercialiseres, og vores behov for dialog og tilhørsforhold pseudo-tilfredsstilles via de sociale medier. Samtidigt lever vi i interessefællesskaber med dem, der ligner os selv og har samme uddannelsesniveau, samme værdier, samme sociale status. Det betyder mere polarisering og yderligere opdeling.

Solidaritet og stærkere fællesskaber
I Danmark har vi ikke haft samme borgerrettighedsbevægelse som i USA. Men hvis vi skal imødegå polariseringen, er det på høje tid, at folkeoplysningen og modstanden mod status quo bliver forenet på tværs af land og by og på tværs af kulturer og hudfarver for at skabe lige muligheder og meningsfulde liv for alle.
For vi har noget, der er langt stærkere end den snævre landsbymentalitet, hvor forskellighed bliver gjort til et problem, og det fremmede skaber frygt. Vi har Grundtvig og folkeoplysning. Vi har landets højskolebevægelse, hvor medborgerskabet i dannelse, forpligtende fællesskaber og kollektiv identitet var og er grundpiller.
Highlander Folk School i Tennessee er arnestedet for borgerrettighedsbevægelsen i USA, og denne folkehøjskole, som altid har arbejdet med social retfærdighed, har trænet og uddannet borgerrettighedsforkæmpere som Rosa Parks og Martin Luther King jr. En af grundlæggerne af denne folkehøjskole var i Danmark i årene før. Udover at lære at cykle tog han grundtvigske værdier og tænkesæt med sig hjem til USA og startede den aktivisme og udvikling, som senere gav os Martin Luther King jr. og hans “I have a Dream” tale fra 1963.

Mangfoldigheden styrker sammenhængskraften
Ligesom det er et faktum, at flere kvinder i bestyrelserne giver virksomhederne bedre bundlinjer, så giver mangfoldighed bedre forskningsresultater, klogere arbejdsmiljøer og et stærkere demokrati. Men det kræver naturligvis, at medarbejderne eller borgerne, brune som hvide, anerkender potentialet i mangfoldighed og accepterer forskellighed som en styrke. Aktivist og forfatter Audrey Lorde sagde: “Det er ikke vores forskelle, der deler os. Det er vores manglende evner til at anerkende, acceptere og fejre disse forskelle.”

Folkeoplysningens forandringspotentiale
Både når det gælder behovet for styrket medborgerskab og inkluderende fællesskaber såvel som kravene fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse om lighed og frihed til meningsfulde liv, så er folkeoplysningen, højskolebevægelsen og foreningslivet en forudsætning. Her skabes et stærkere demokrati, mangfoldig og sammenhængskraft.
Mangfoldighed er ikke blot en gave til større viden og bedre selvforståelse. Det er også en gave til et rigere samfund på den økonomiske, miljømæssige og sociale bundlinje, og den fjerde bundlinje: i vores hjerter og sind; den indre bundlinje - lige der hvor længslen efter det meningsfulde liv bliver skabt.