Usund konkurrence mellem aftenskoler

Kronikken er skrevet af Karen Maigaard og Hans Grishauge, som er hhv. formand og næstformand i oplysningsforbundet Fora. Den blev bragt i Avisen Danmark den 26. juli.

Forfatterne tager afsæt i nogle af de store samfundsudfordringer:
”Vores samfund står med en række udfordringer, som aftenskolen kan være med til at løse. Det spænder fra integration af danskere med etnisk minoritetsbaggrund, forståelse hos gammeldanskere, affolkning i landområderne og udkantsproblemer -og vi arbejder for at modvirke den enkeltes ensomhed.”

Ikke plads til succes
I forlængelse af det inviterer de på aftenskolernes vegne til et bredt samarbejde om at løse disse problemer. Men samtidig gør Maigaard og Grishauge, at de lovgivningsmæssige rammer ikke giver optimale betingelser for, at aftenskolerne kan være i disse løsninger. De hævder ligefrem, ”at der ikke er plads til succes inden for de nuværende rammer.”

Det forklarer de således:
”Hvis én aftenskole finder en god måde at udvikle aktiviteter på, så " optager" det økonomiske muligheder fra de andre aftenskoler i samme kommune, fordi de opererer inden for den samme bevillingsramme. Hvis en aftenskole udvikler gode samarbejder med kommunen eller private virksomheder, som giver flere folkeoplysende aktiviteter, f. eks. for menneske med handicap eller med særlige udfordringer, så tager det økonomiske muligheder fra de andre aftenskoler i kommunen.”
Maigaard og Grishauge kalder det ”usund konkurrence aftenskoler imellem og mellem borgere”.

Kludetæppefinansiering
Kronikforfatterens løsning er ”at sætte aftenskolerne fri”. Konkret foreslår de, at kommunerne i højere grad henter penge fra andre konti i budgettet en folkeoplysningsmidlerne, når aftenskolerne er med til at løse sociale, integrations- og sundhedsopgaver for kommunen:
”Der er ikke tale om, at samarbejde mellem en forvaltning, f. eks. socialforvaltning, og aftenskolen skal finansieres udelukkende af forvaltningen.
Der er tværtimod tale om, at forvaltningen yder en del, folkeoplysningsmidlerne yder en anden, sponsorater fra virksomheder noget mere og deltagerbetaling det sidste. Man kan kalde det for kludetæppe-finansiering.”