Sidste frist for Integrationstræf 2018

Sidste frist for Integrationstræf 2018

Tuesday, August 28, 2018


Den 2. september er der tilmeldingsfrist til KL’s og Siri’s integrationstræf. Hovedtemaet er, hvordan flygtninge og indvandrere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, får fodfæste og fastholdes.

Tuesday, August 28, 2018

Kommunernes Landsforening (KL) og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) afholder hvert år et integrationstræf. I år er hovedtemaet for Integrationstræf hvordan flygtninge og indvandrere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet får fodfæste og fastholdes.

Målgruppen
Integrationstræf henvender sig bredt til ledere og medarbejdere i kommuner samt samarbejdspartnere og andre interessenter, der arbejder med flygtninge og indvandrere. I invitationen lover arrangørerne viden og indsigt i:
  • Effekter og resultater af de seneste 10 års integrationsindsats
  • Hvordan man sætter indvandrerkvinders ressourcer i spil
  • Virksomhedernes logik i jagten på kvalificeret arbejdskraft
  • Hvordan man holder fokus på job i indsatsen for flygtninge med traumer
  • Indsatser for unge flygtninge på vej mod uddannelse eller job

Workshops
Disse 7 workshops indgår I konferencen:
1) Nytænkende danskundervisning og virksomhedsforløb får flygtningekvinder tættere på arbejdsmarkedet
2) Beskæftigelse til psykisk sårbare flygtninge – om Individual Placement and Support (IPS)
3) Tværgående indsats for unge i udsatte boligområder
4) Helhedsorienteret indsats for unge flygtninge – hvordan vi skaber robuste overgange fra barn til voksen
5) Business Training – social inklusion af udsatte flygtninge på arbejdsmarkedet
6) Frivillige mentorindsatser – fodfæste for unge sårbare kvinder
7) Værktøj og brancherettede sprogkort til afklaring af flygtninges kompetencer