Så gjorde vi det bare!

Så gjorde vi det bare!

Tuesday, September 18, 2018

Der var stor diskussionslyst blandt deltagerne, selv om det omfattende og pressede program ikke altid levnede så meget plads til det. (Foto: Thomas Søndergaard)


Der var både opmuntring og udfordring til folkeoplysningen på konferencen ”Folkeoplysning i forandring III”. Der er brug for jer, men I skal tænke ud af boksen og komme i gang, lød det fra venner og videnspersoner.

Tuesday, September 18, 2018

Det er svært at finde ressourcer til innovation. ”Det har mange skoleledere svaret i vores undersøgelse af aftenskolernes situation,” sagde Henriette Bjerrum fra Videncenter for Folkeoplysning på det første arrangement på konferencen.
I løbet af de to dage kunne de over 200 deltagere blandt andet høre beretninger om, hvordan man kan sætte nye folkeoplysnings-aktiviteter i gang, selv om man ikke finansierer det via folkeoplysningsloven. Samtidig kom der bud på, hvordan man kan styrke aftenskolernes økonomi og dermed give luft til udvikling af nye aktivitetstyper.
Konferencen var arrangeret af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo). Den havde et omfattende program med over 20 møder og endnu flere oplæg. Tematisk fokuserede konferencen på aftenskolerne, men også højskoler og folkeuniversiteter blev behandlet.

I kan være modkulturen
”Folkeoplysningen kan rejse sig og sige: Vi er modkulturen. Vi kan tilbyde jer noget andet.” Det sagde Thomas Willer fra Center for Ungdomsstudier efter et skræmmende oplæg, hvor han beskrev det præstationspres og den konkurrencementalitet, der præger unge i dag.
Hans oplæg byggede på en rapport om danske gymnasieelever anno 2017 med titlen ”Det er vigtigt at være en succes ... men det er bare ikke altid, at det lykkes!”

Fleksibel og tryg
Som Vifo’s undersøgelse viser, er der en betydelig vilje i aftenskolerne til at udvikle sig og række ud efter andre generationer end de 60+’ere, der for tiden er flest af. En af dem, der havde ideer til, hvordan aftenskolerne og anden folkeoplysning kommer videre, var Esben Danielsen, der er direktør i Lokale- og Anlægsfonden.
”Generationerne under 50 er krævende. De vil have fleksible tilbud, hvor de kan komme og gå, når det passer dem. Samtidig vil de have et trygt socialt fællesskab. Det er svært at kombinere,” sagde han.
”Men det kan starte med faciliteterne. I må skabe lokaler og fysiske mødesteder, hvor man kan falde ind og føle sig velkommen – og derfra komme ind i aktiviteter og etablere socialt fællesskab.”

Ingen forening – ingen kontingent
Villads Claes Olesen og hans venner havde været undervisere eller lokaler, da de startede ”Foretagsomheden”. Det var bare en håndfuld venner, der syntes, at der var ved at gå for meget pc og bøger i det, og at de glemte de praktiske færdigheder – eller måske aldrig havde haft dem. Med det afsæt tog de ”på landet” og lærte hinanden alt muligt praktisk fra træarbejde til traktorkørsel.
”Så gjorde vi det bare! Et facebook-opslag, der inviterede andre med, og så afsted. Der var ingen forening, ingen medlemskab, ingen kontingent, ingen hjemmeside, intet lokale, ” fortalte Villads.
Efterhånden er der kommet lidt mere organisering på, men fællesskabet er stadig baseret på lysten til arbejde med håndværk og andet praktisk – og ideen om, at man ikke hyrer eksperter, men lærer af hinanden.

Aktivitets-dating
Andre unge, der ”bare gjorde det”, og fik nye generationer med i folkeoplysende aktiviteter uden for de formelle rammer var:
- Rasmus Stæhr fra Bohlberg, der er et webbaseret mødested for mennesker, der søger andre til fælles aktiviteter. En slags aktivitets-dating, som også kan lede medlemmerne over i det organiserede forenings- og kursusliv.
- Albert F. Helmig, som begyndte med spontane gadefester, og som nu har skabt en almennyttig forening, Aarhus Volume, for unge kultur- og musikentreprenører.
- Mikey Andersen fra Coding Pirates, som samler unge og udvikler deres kreative brug af teknologi og skaber teknologisk dannelse.
Den organiserede folkeoplysning havde også sine egne eksempler på nytænkning. John Meinert Jacobsen fra AOF fortalte om folkeoplysnings-app’en GoJoin, hvor alle kan annoncere folkeoplysende aktiviteter, uanset om de er en del af AOF eller andre oplysningsforbund. Karen Elise Pedersen berettede om den succes, Verninge Husflid (oplysningsforbundet Fora) har haft med at inddrage børnefamilier i foreningens aktiviteter – blandt andet fordi de tilbyder mere fleksible rammer end de traditionelle 12 hverdagsaftener på en sæson.

Partnerskaber med kommunerne
En anden udviklingsmulighed for aftenskolerne er samarbejdet med kommunerne om at løse samfundsmæssige opgaver. Det er mange allerede i gang med, men her er finansieringen en af de helt store udfordringer. Det blev diskuteret på åbningsarrangementet af et panel bestående af Vifo-analytikere, aftenskolefolk og en enkelt kultur- og fritidschef.
Henrik Christensen, der sekretariatsleder i DOF, så store muligheder i den slags partnerskaber, men afsluttede debatten med denne opsang til kommunerne: ”Det nytter ikke, at aftenskolerne skal løse sociale, sundheds- og integrations-opgaver for kommunerne, udelukkende finansieret af folkeoplysningsmidler fra kulturbudgettet.”

Debatpanelet fra venstre mod højre: Henriette Bjerrum, Vifo; Malene Thøgersen, Vifo; Henrik Christensen, Dansk Oplysningsforbund; Emilie Storm Pedersen, LOF Vordingborg; Søren Peter Hansen, FOF Aarhus, Jesper Kjærulff, Vordingborg Kommune. (Foto:Thomas Søndergaard)