Folkeoplysende skoler i overenskomstkonflikt

Folkeoplysende skoler i overenskomstkonflikt

Wednesday, March 14, 2018

Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, står bag lock-out af personalet på flere folkeoplysende skoler.


Efterskolerne og deres elever skal ikke havne som gidsler i en konflikt med store menneskelige og økonomiske følger for dem. Det skriver Efterskoleforeningen til ministeren for offentlig innovation. Også andre folkeoplysende skoler kan blive en del af overenskomstkonflikten.

Wednesday, March 14, 2018

De frie fagskoler, produktionsskolerne, folkeuniversiteterne, ungdomsskolerne, efterskolerne og omkring halvdelen af landets kulturhuse vil lukket eller sat på nedsat kraft, hvis overenskomstkonflikten munder ud i strejke og lock-out.

Sårbare elever
Det har fået Efterskoleforeningen til skrive et åbent brev til Sophie Løhde, som er minister for offentlig innovation og står i spidsen for forhandlingerne med de statsansatte. I brevet peger foreningens formand Troels Borring på tre særlige problemer for efterskolerne:
1) De økonomiske problemer, hvis skolerne mister tilskud, fordi de må sende eleverne hjem.
2) Selv en konflikt på nogle få uger vil være en forholdsvis stor del af et efterskoleophold og få konsekvenser for folkeskolens afgangsprøve.
3) Efterskolerne har mange sårbare elever, herunder anbragte, handicappede og elever med særlige behov, der bor på efterskole, og som vil have meget vanskeligt ved at blive sendt hjem.
Derfor opfordrer Troels Borring ministeren til at finde en løsning.
Hvis strejker og lock-out går i gang, er det kun skolelederne og eventuelle ansatte, der ikke er medlemmer af fagforeningerne, som må arbejde. Efterskoleforeningen har en grundig vejledning af, hvordan skolerne skal forholde sig under konflikten på dens hjemmeside.

Ny og hårdere linje
Christian Legarth, der er sekretariatsleder i Frie Fagskoler, kan godt genkende Efterskoleforeningens problemer.
”Vi har også skrevet til ministeren. Vi har bedt om en forklaring på, hvorfor frie fagskolers elever skal rammes hårdere ved denne konflikt end ved den sidste lock-out i 2013.
Dengang blev en del fagskoler undtaget fra konflikt, netop fordi vi har mange særligt udfordrede unge, som kan blive udsat for et stort tilbageslag, hvis vi bare lukker dem ude og sender dem hjem. Men i år har vi ikke fået nogen som helst dispensationer,” siger Christian Legarth.

Dyrene bliver passet
Undtagelser har produktionsskolerne fået, om end de ikke er særligt omfattende. Ifølge Uddannelsesforbundet, hvor de fleste produktionsskolelærere er organiserede, vil ansatte, der varetager udbetaling af uddannelsesydelser eller passer dyr, ikke blive strejkeramt.
Produktionsskoleforeningen oplyser i en mail til skolerne, at der er en række tvivlsspørgsmål, og at man arbejder på at få klarhed over, hvad en konflikt vil betyde for elever, ansatte, ledere, skoleydelse, evt. dyrehold på skolen, eksamener, praktikaftaler osv. osv.

Knallertkurser fortsætter
Ungdomsskolerne er kommunale institutioner. De fuldtidsansatte, der er medlemmer af en overenskomstdækkende fagforening, bliver derfor ramt af lock-out.
”Men vi har rigtig mange undervisere, som kun har nogle få timer – som bijob til deres hovedbeskæftigelse. De er ikke overenskomstdækkede, så de vil kunne fortsætte arbejdet under en konflikt. Til gengæld går jeg ud fra, at HK’ere i administrative stillinger og 3F’er, der er pedeller eller rengøringspersonale, bliver lock-out’ede,” siger formanden for Ungdomsskoleforeningen, Ejnar Bo Pedersen.
Han tilføjer: ”Skolerne vil ikke kunne gennemføre 10. klasses undervisning, men kurser mhp. knallertkørekort og den slags vil kunne fortsætte i et samarbejde mellem lederen og fritidsunderviserne.”
Ejnar Bo Pedersen understreger, at foreningen ikke har nogen arbejdsgiverrolle.
På Uddannelsesforbundets hjemmeside kan man læse, at Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) og specialundervisning i et eller andet omfang vil blive undtaget.

Halvdelen af kulturhusene
Folkeuniversiteterne vil blive ramt af lock-outen. Det gælder medlemmerne af både akademiske fagforeninger og HK’ere, som arbejder i folkeuniversiteternes administration.
Den sidste af DFS’ medlemsorganisationer, som er dækket af overenskomster mellem stat, region eller kommune og fagbevægelsen, er Kulturhusforeningen. Her fortæller sekretariatsleder, Vibeke Sonntag Larsen, at omkring halvdelen af kulturhusene er kommunale, herunder 13 ud af 15 kulturhuse i København.
Heller ikke Kulturhusforeningen fungerer som en arbejdsgiverorganisation. De kommunale kulturhuse vil normalt konferere med deres kommunale forvaltninger om den slags spørgsmål.

Relaterede nyheder